Der kom ikke nogen mandags motivation igår…. det er simpelthen fordi der har været fart på de sidste dage. Så jeg har nået at falde i søvn på sofaen, inden jeg har nået et klikke mig ind på bloggen.
Næste mandag vender jeg stærkt tilbage med et nyt emne.
Her til aften skal vi snakke lidt om fastelavn. Sidste år gik jeg all in på diy kostume. Bevares – jeg var også på barsel og havde et barn, der på dét tidspunkt sov flere gange dagligt. I år bliver det mere stille og roligt. På fredag er der fastelavn i vuggestuen og søndag skal vi til fastelavn med familien.
I år har det været vigtigt for mig, af Louis har noget på, han kan bevæge sig i nede i vuggestuen. Så jeg har fundet et smart ?kostume? og jeg tænkte, at andre mødre til små børn kunne synes det samme.
Jeg har fundet dette politisæt i H&M.
Det er et natsæt til 129 kroner. Så kan det genbruges en anden gang.
Der er også disse:
Bare et lille tirsdags tip. Hvad skal jeres små være i år?
Jeg er begyndt at skrive lidt stikord ned omkring mit næste mandags motivations indlæg. Og i min research faldt jeg over et indlæg om nytårsforsætter hos en (træt) mor. Du kan læse det HER. Jeg må indrømme at jeg sad og grinede, mens jeg læste indlægget. Nok mest fordi jeg kunne genkende mig selv i det, men også fordi at det var sjovt og befriende at læse en andens tanker omkring de her nytårsforsætter (og mest hvor NEDEREN moderskabet af og til kan føles). Jeg har selv følt at mit eget moderskab er mere pisk end gulerod i de perioder, hvor søvnfrarøvelse spiller ind og sparker een godt og grundigt i maven. Der er perioder, hvor jeg både ligner og føler mig som en hængt kat. Som der (selvfølgelig) skal være plads til, og som vi aldrig må underkende. Men min (relativ korte) erfaring siger mig, at det heldigvis ikke er vedvarende. Derfor fik det mig også til at tænke over, at mange af os mødre har en tendens til at “gemme” os bag vores moderskab.
Vi kan tale med passion om vores drømme. Drømme, som vi i samme sætning træder til jorden med sætningen “det kan jeg ikke, for jeg har børn”. Vi kan ikke tage til Sunny Beach og drikke en kæp i øret i 14 dage, vi kan ikke søge en lederstilling i udlandet, vi kan ikke ses med vores veninder fire gange i ugen, eller komme i træningscentret efter arbejde hver anden dag.
Rettelse: Vi vil ikke. For så er vi ikke “gode mødre”. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men nogle gange kan moderskabet fungere som en putteklud for de ting, vi ikke tør at kaste os ud i. Selvfølgelig betyder vores børn alt, men ens drømme kan også inkludere både drøm og børn. Jeg elsker min dreng betingelsesløst og jeg vil aldrig overse hans behov. Men jeg vil også huske mig selv på at tilgodese mine egne behov samtidig.
Indlægget med nytårsforsættet handlede om, hvordan moren blev lettere provokeret af en veninde (uden børn) og hendes nytårsforsæt. Moren mente, at det højeste hun kunne opnå i sit moderskab, var et dagligt bad, drikke mere vand, træne flere gange i ugen. Pakket ind i en god omgang humor og selvironi, og som vi medmødre elsker at læse og anerkende, at det er pissehårdt at være mor, og hvor okay det er at skrue forventningerne helt ned. Og inden indlægget er færdigt når hun at skrive, at heller ikke disse mål kan hun opfylde, men at de bliver erstattet med et punkt om at drikke mere vin.
Jeg synes som sagt at det var et sjovt indlæg, men måske vi også skal huske på, at give os selv et kærligt spark bagi og huske på vores egne behov også 😉
Denne tekst fandt jeg en nat, mens jeg var på barsel og Louis holdt mig vågen. De nætter der kan gøre én frustreret og magtesløs, fordi ens baby ikke vil sove andre steder end hos dig. De nætter hvor du sender misundelige blikke på din mand, der trygt ligger under dynen og bobler, og du selv har givet op og vandrer ind i stuen med baby i dine arme. De nætter der er hårde, mens det står på, men som du glemmer igen så snart de er forsvundet.
I en af disse nætter sad jeg med min telefon i mørket og Louis lå trygt og sov på min mave. Der var helt stille. Og dér faldt jeg over denne tekst, der gjorde mig helt hormonella. Og i det øjeblik formåede jeg at “nyde” de hårde nætter. Acceptere at sådan er det lige nu, og dét jeg kan gøre for Louis er at være der for ham. For det er dét, der virker for ham lige nu.
Inden vi får set os om er den tid for længst forbi.
Læs teksten. Den er smuk. Jeg kan ikke huske, hvor jeg har læst den henne.
God dag…
The Last Time
From the moment you hold your baby in your arms,
you will never be the same.
You might long for the person you were before,
When you have freedom and time,
And nothing in particular to worry about.
You will know tiredness like you never knew it before,
And days will run into days that are exactly the same,
Full of feedings and burping,
Nappy changes and crying,
Whining and fighting,
Naps or a lack of naps,
It might seem like a never-ending cycle.
But don?t forget ?
There is a last time for everything.
There will come a time when you will feed
your baby for the very last time.
They will fall asleep on you after a long day
And it will be the last time you ever hold your sleeping child.
One day you will carry them on your hip then set them down,
And never pick them up that way again.
You will scrub their hair in the bath one night
And from that day on they will want to bathe alone.
They will hold your hand to cross the road,
Then never reach for it again.
They will creep into your room at midnight for cuddles,
And it will be the last night you ever wake to this.
One afternoon you will sing ?the wheels on the bus?
and do all the actions,
Then never sing them that song again.
They will kiss you goodbye at the school gate,
The next day they will ask to walk to the gate alone.
You will read a final bedtime story and wipe your last dirty face.
They will run to you with arms raised for the very last time.
The thing is, you won?t even know it?s the last time
Until there are no more times.
And even then, it will take you a while to realize.
So while you are living in these times,
remember there are only so many of them
and when they are gone, you will yearn for just one more day of them.
For one last time.
Jeg er i gang med at kigge mine gamle indlæg igennem, for at kunne optimere dem og gøre dem mere kvalitative for mig selv, men mest for dig som læser med.
Og så faldt jeg over en gammel kending. Nemlig “en mors beretninger”. Det er immervæk noget tid siden, men det er noget jeg kan se på mine statistikker, at I godt kan lide. Så lad os da vække dem til live igen. 🙂
Hvis du selv har nogle sjove (og pinlige) guldkorn, så skriv dem til mig – så kommer de op her på bloggen. Enten anonymt, eller med dit navn/dit instagram navn etc som kredit. Så FYR LØS.
Imens kan vi klukke lidt over følgende:
Når min lille dreng er forkølet, så hænder det (rimelig ofte), at der sidder sådan en klistret, nogle gange hård, gullig klat indenfor næsebordet. Sådan en der gør, at det kribler i mine fingre. Og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg som mor, bliver nødt til at fjerne den store buller. Den blokerer jo for luftvejen. Det er for hans eget bedste! Så uden at blinke og med tungen lige i munden, fjerner jeg gladeligt den store bussemand. Med fingrene. Jeg kan nærmest finde på, at vise Louis den. “Wauw, se lige en stor, flot bussemand du havde i næsen der. Det var vist godt mor fik fjernet den”. Jeg når slet ikke at tænke over, om det er klamt eller ej.
Om det er det eneste? Nej da… Læs med her:
Du kan stort set alt som mor. Du kan lave mad, vaske tøj, handle ind, ja næsten også gå på toilettet, mens der er en der kravler rundt på dig. Måske noget tager længere tid, men det kan lade sig gøre.
I forlængelse af ovenstående har du din egen personlige fodlænke på, mens du står og laver mad i køkkenet. For barnet vil gerne være med, så han holder begge arme rundt om dit ben, mens du jonglerer over gryder og pander.
Du finder ofte en brugt sut eller andre af den lilles ejendele i dine lommer.
Når der pludselig opstår stilhed i lejligheden og barnet er hjemme. Du når først at tænke “Ahhh, hvor dejligt! Er han mon faldet i søvn derinde?” Som direkte bliver afløst af alarm i hovedet og at hamrende hjerte. Gad vide hvad han nu laver, siden han er så stille! Det er lige før du vælger at nyde stilheden i lidt længere tid og tage konsekvensen af, hvad barnet nu end måtte have fundet på. Så længe det ikke græder jo!
Du giver dig ekstra tid ude på toilettet, bare for lige at have et par minutter for dig selv. Og kan i øvrigt blive sur på dig selv, hvis du har glemt at medbringe din telefon. Øv!
Du vil stadig gerne bilde dig selv ind, at mode stadig har høj prioritet. Men inderst inde ved du godt, at det aller vigtigste er, at det er nemt at få på og at det er behageligt at have på.
Du har absolut ingen problemer med hverken at gå på toilettet eller gå i bad med åben dør for at kunne snakke med dit barn.
At blive mor forandrer een. Det kan man ikke komme uden om. Men det er som om, at der også er forskel på mor-titlen afhængig af, om du er mor til piger eller drenge. Eller til begge dele.
For et godt stykke tid siden har nogle haft spurgt mig om, hvodan det er at være drengemor.Underforstået ikke pigemor.
Noget som jeg egentlig ikke har haft tænkt så meget over. Jeg er jo bare mor. Men nu har jeg ladet mig fundere lidt over det. For hvis vi sætter os og tænker lidt dybere, går vi så glip af “noget” fordi vi kun er mødre til drenge, eller til piger. Jeg fik fornemmelsen af, at der er “noget” jeg ikke får, fordi jeg er mor til en dreng, da jeg fik disse beskeder fra andre kvinder. Sagen er den, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg går glip af. Alle piger er jo forskellige, ligesom alle drenge er forskellige. Og selvom jeg ikke har fået mange timers søvn den sidste uges tid, så kan jeg godt regne ud, at en pige ikke nødvendigvis er ens betydende med prinsessekjoler, fletninger og neglelak. Der er ligeledes drenge, der i perioder finder interesse for den slags 🙂
Jeg lyver ikke når jeg skriver, at jeg var verdens lykkeligste, da vi fik bekræftet hos lægen, at jeg var gravid. Sidenhen drømte jeg flere gange at kønnet var en dreng. Og jeg tænkte aldrig over, at jeg hellere ville have ét køn frem for et andet. Jeg var mere ræd for, om barnet nu var sundt og raskt. Det var det vigtigste. Det var så stort og uvirkeligt for mig (og os), at jeg blev gravid så hurtigt. Så jeg brugte det første stykke tid på at være bekymret for, om det var sundt og raskt.
Da jeg så lå hos jordemoderen og fik at vide, at det var en dreng, jeg havde i maven, der græd jeg! Af lettelse over at mine drømme talte sandt, at jeg nu kunne forholde mig lidt bedre til baby i maven. Der er altså noget stort over at få et barn, der ikke er af samme køn som dig selv.
Umiddelbart er det først når børn bliver større, at der for alvor opstår forskellighed. I mine øjne. Når børn vokser op og bliver kønsmodne træder deres køn i karakter og får betydning. Jeg tror mere det er samfundets påvirkning af drenge og piger, der adskiller kønnene så tidligt. Når vi leger, læser, bruger bestemte farver over for drenge og over for piger. Det foregår både i hjemmet og i institutionerne. Jeg var eksempelvis til trivselssamtale i Louis’ vugger i sidste uge, hvor vi kom ind på, at det var en stor drengegruppe der pt. var på stuen. Og dér svarede den ene pædagog så helt automatisk, at det ikke var meget dukke-leg og andre pigeting, der var så stor interesse for. Jeg mener ikke noget negativt, men synes det er ret interessant. Det ligger så dybt i os, hvad piger bør lege med, og hvad drenge bør lege med. Nå, det blev måske til et sidespor…
Og hvad er forskellen så på at være drengemor og pigemor?
Ja, det kan jeg ikke svare på. Måske en dag, hvis Louis får en lillesøster. Måske ikke. Og får vi endnu en dreng en dag, ja så bliver de heller ikke ens. For tiden ændrer sig kontinuerligt. Vi er blevet mere erfarne som forældre, som mand og kone, som os selv, vi er blevet mere trygge. Vi bor måske ikke samme sted til den tid. Mange omkringliggende faktorer kan spille ind i måden, barnet er på, ligesom opdragelsen naturligvis.
Men i skrivende stund er jeg drengemor. Og jeg nyder det! Jeg elsker min lille følsomme rebel. Men jeg er drengemor. Ikke pigemor.
Og her er der nogle udfordringer, jeg slipper for at begive mig ud i (for nu). Eksempelvis skal jeg ikke tænke over, at forberede mit barn på at bløde ud af tissekonen. Jeg skal ikke bekymre mig om, om mit barn kommer hjem og annoncerer en uplanlagt graviditet – i hvert fald ikke sin egen. Jeg skal ikke forklare, at hun en dag skal have en baby ud af tissekonen.
Derimod er der en masse ting, som jeg ikke har det store kendskab til i og med at jeg er pige. Og her er det rart, at Louis har en far, som kan svare på de spørgsmål omkring dét, når den tid kommer. Bevares jeg har da siddet og læst artikler om “10 nyttige oplysninger om dit barns tissemand”, mens jeg har siddet og ammet Louis hos mine svigerforældre. Men der kommer nok flere udfordrende episoder, som man ikke kan forberede sig på. Og gudskelov for det. 😉
Men en drengemor kommer heller aldrig til at være en mormor.
De kommer aldrig til at være mor til en, som gennemgår en graviditet. De kommer aldrig til at være mor til en, der føder ens barnebarn.
Men de kommer til gengæld til at være svigermødre. Svigermødre til nogle skønne svigerdøtre.
Hvad tænker du om den her opdeling af moderskabet? Drengemor og pigemor. Er vi alle ikke bare mødre?!
På sådan en tidlig lørdag morgen, hvor nogle måske sover brandert ud, andre er måske sågar først på vej hjem fra byen (gad vide om jeg nogensinde kan holde mig vågen til at prøve det igen en dag), så sidder jeg her og tænker over, hvor rig jeg er blevet efter jeg er blevet mor. Sorry to say, men det passer altså.
Dog ved vi alle at det (kan være) er dyrt at have børn. Der skal købes bleer, tøj, sko, legetøj og mad. Derudover kan der i visse faser af forældreskabet, eksempelvis barselstiden, også bliver spenderet lidt ekstra rent økonomisk i form af kaffekøb, cafébesøg osv.
Alligevel er der (efter min mening) intet der kan give mere rigdom, som mit barn giver. Hermed kommer en lille lørdagsliste:
At få børn gør dig rig fordi:
Når selv en alt for tidlig morgen som i dag, sættes i gang ved at dit barn pludrer ind i dit hovede og kvitterer med det største smil, når du kigger på ham. Det er den bedste start på dagen.
Dit barn giver dig mulighed for at opleve den ubetingede kærlighed. Kærligheden som er der, fordi dit barn er til. Den kærlighed der er der, ligemeget hvad!
De mindste ting i hverdagen skaber glæde. Ting som du måske selv ville tage forgivet. Alt har en værdi, som dit barn har en helt særlig evne til at spotte. Det er som at se tingene på ny.
Uanset hvor små midler du har af den ene eller anden årsag, så har du altid kærlighed til dit barn.
Du hver dag bliver rørt, overvældet og overrasket over dit barns gå-på-mod. Den umiddelbarhed. At udforske, lege og kæmpe. Han giver aldrig op.
At han på mange måder er meget stærkere end dig. Du beundrer ham, og tænker hvor han mon har sit mod fra.
<3
Kan i alle have en skøn lørdag. I dag skal vi til fødselsdags-temafest. Det bliver ski’e sjovt.
Ja, hej med jer. Jeg er her stadig ? og det er bloggen også.
Pyh for nogle dage det har været. Der burde simpelthen være en lov mod at være syg samtidig med sit afkom.
Selvom både min fødselsdato og dét at jeg er nogens mor afslører, at jeg er voksen, tager jeg indimellem mig selv i at bande det langt væk. Voksenlivet. Eller det har jeg lidt gjort de sidste par dage. Sygdom, hoste, opkast, lort, sammen med havregrødstallerkner, hvidt brød og en masse vasketøj.
Louis har i en længere periode hostet. I torsdags gjorde hosten, at han kastede op om aftenen. Vaske, vaske, vaske sengetøj, sengerand, dyne. Fredag tog jeg en fridag med ham for at han lige kunne slappe af i kroppen. Fredag under aftensmaden hos mine forældre kaster Louis igen op. Virkelig meget. Og det fortsætter i flere timer. Vi kører hjem og jeg sidder på vagt ved siden af hans seng i 7 timer. Hvert kvarter giver Louis sig, og han kommer op og kaster op. Mikkel er til firmafest, og jeg ville helst undgå at bede om at få ham hjem. For ærligt talt, så ville vi bare sidde to mennesker og stå klar. Men jeg fik virkelig respekt for alle alene mødre derude!!!
Lørdag skulle vi have været til fødselsdag, men det blev til en dag under dynen og en gåtur i parken. Søndag følte vi endelig at Louis var frisk igen, dog stadig med ret voldsom hoste. Specielt om natten. Mandag morgen får jeg ringet til lægen, med henblik på at få Louis tjekket og vi får en tidlig tid morgenen efter. Resten af mandagen bliver jeg ramt af roskildesyge. At have det så skidt, samtidig med at have en dreng hjemme der vil aktiveres, er simpelthen hårdt.
Jeg føler på et tidspunkt et overskud og en stabil mave, så jeg tager en tur på legepladsen med ham. Her møder jeg en (virkelig sød) russisk kvinde, som er mor til en lille pige, der er lidt ældre end Louis. Hun snakker en masse på engelsk og jeg forsøger at tale med så godt, som jeg nu kan. Louis og pigen leger. Eller parallel-leger om du vil.
Pludselig kan jeg mærke, at det er tid til at komme hjem. Jeg får afsluttet samtalen ? måske lidt forhastet (undskyld russisk mor til pige). Og resten af dagen går det helt ned ad bakke.
Tirsdag tog Mikkel læge-tjansen og svaret var en “rest” lungebetændelse hos vores lille mand og en frarådelse om vuggestue den dag. Dog ville han være klar til at komme i vuggestue dagen efter. Louis kommer hjem igen og hygger med mig, mens jeg går og har ondt af mig selv. Og for lige at toppe vores skønne situation har vi fået brev om, at bebyggelsen får lukket for vandet fra klokken 10-17. Jeg ridser op. Roskildesyge hos mor, afkom der vil lege, og intet vand. Vores lille badeværelse blev fyldt om med spande med vand.
Hvornår kommer der en voksen?
#piv.
I tillægsparagraffen kunne der stå noget med, at eventuelt friskt barn på et år med tendens til vredesudbrud over skuffer, strømper, mad mm., midlertidigt kan anbringes uden for hjemmet.
Ps. I en anden tillægsparagraf står at manden skal medbringe stor mor-præmie (læs: gave) til førnævnte mor for at gennemgå roskildesygens prøvelser.
Hvad gør du, hvis dit barn vågner 6-10 gange om natten?
Dette var noget af en overskrift, jeg læste i en artikel forleden omkring børn og søvn.
Lige siden jeg blev mor for lidt over ét år siden, har søvn fyldt meget. Sådan virkelig meget. Og i nogle perioder har mangel på samme fyldt endnu mere.
Åh ja. Mangel på søvn. Hos mig. Hos min baby. Hos Mikkel. Mangel på søvn om natten. Om morgenen. Om dagen. Mangel på søvn i barnevognen. Ude hos andre. Hjemme hos os selv…….
Søvn kan være en sprængfarlig bombe at snakke om. I hvert fald når det kommer til gode råd og direkte retningslinjer, som a-l-l-e børn bør kunne passe ind under. Jeg tænker ikke, at jeg er den eneste, der har det på denne måde, men derimod langt største delen af alle forældre. Mangel på søvn kan være ødelæggende. Det kan være decideret tortur.
Derfor gør vi forældre alt hvad vi kan, og forsøger diverse teknikker og metoder, hvis det er det der skal til for, at vores børn lærer gode sovevaner. Af og til bare for at få dem til at sove lige her og nu!
Det er samtidig min opfattelse, at det der med puntning er noget som virkelig deler vandene mellem os forældre.
Og det var netop også dét, artiklen ville behandle. Et forældrepar ville undgå at skulle amme om natten, selvom det var det eneste der hjalp den lille. De ville undgå det, fordi det var en dårlig vane for barnet. I artiklen skrives der så, at barnet bør lægges i den seng, hvor hun skal sove, og at det derfra er vigtigt at gøre så lidt som muligt. Der skal helst gives hjælp i sengen, hun skal trøstes i lodret stilling, og trøst indtil hun er rolig igen. Og så skriver de gudhjælpemig, at man skal fortsætte sådan – indtil hun ikke kan rumme mere!
Jeg er ikke ekspert på området, men hele mit moderinstikt siger at det ikke er etisk korrekt. Det er helt grotesk i mine øjne. Og det får mig til at tænke over, hvordan vi som et samfund har travlt med at få vores babyer til at lære at sove igennem på en “rigtig” måde. Det gør ondt i hjertet bare at tænke på, at skulle gøre sådan ved Louis, når han skal sove.
Hvis nu vi snakker amning som er et problem i denne artikel, så er det helt normal adfærd for små nye mennesker, at reagere som de gør. Børn er forskellige og bør ikke puttes i kasser. Selvom børn rent fysisk bør kunne undvære amning om natten fra de er seks månder, så er det bestemt ikke det samme at kunne undvære det psykisk. Amning handler om andet end mælk. Det handler om tryghed, nærvær, trøst.
Hos os har scenarierne været mange. Vi har dog ikke haft de store snakke omkring putning. Vi er førstegangs forældre og det betyder, at vi prøver os frem. Vi gør det bedste vi kan forestille os, uden rigtigt at vide om det virker. Men vi ser på Louis, og er han i balance, ja så kan det ikke være helt galt.
Når jeg tænker tilbage på begyndelsen, så var den første fase noget med altid at ligge på enten Mikkel eller mig. Trygt og godt på maven. Og så lige en babs i ny og næ og putte videre hos mor eller far. Om natten blev han lagt over i sin egen vugge i det omfang han selv tillod det :-).
Dernæst kom fasen amme-indtil-han-sover-og-så-liste-babselut-ud-af-mundvigen-og-så-sidde-i-akavet-stilling. Af og til lykkedes det at lægge ham ned i sengen og liste ud af værelset. Andre gange gav det nogle seriøse hold i nakken, skuldre og ryg.
Den næste fase var noget med at bære og vugge, samtidig med at synge eller sige ssshhh-ssshhhh-sshhh som en melodi. Der er utallige nætter, jeg har gået lejligheden rundt 400 gange for at få Louis til at sove. Jeg kan faktisk savne de nætter i dag, hvor det eneste der virkede var min arm, og vi sad alene i mørket og stilheden. Andre gange var jeg ved at tude mine øjne ud af ren udmattelse. Det bittersøde moderskab.
Jeg kan ikke give noget eksakt tidspunkt på, hvornår den næste fase gik i gang. Men vi begyndte at putte Louis i egen seng. UDEN babs, men en tår vand i kop og så i seng. Dernæst sad en af os og nussede eller blot holdt en hånd på hans ryg eller mave til han faldt i søvn. Langsomt blev det til godnatkys, lidt nus og så ud af værelset. Nogle gange er han blevet ked af det, og der er vi selvfølgelig gået ind til ham og trøstet og været der for ham.
I dag hvor han næsten er 1,5 år, der kører vores putteritual ganske godt, hvis jeg selv skal sige det (7-9-13) 🙂 Vi giver ren ble, vi børster tænder, vi sidder og krammer lidt og så får han en god tår vand og bliver lagt i seng. Dertil får han naturligvis et stort mys og et “godnat min skat”, et nus på kinden og så klarer han ellers selv at nusse sig selv i håret til han falder i søvn. Lille dejlige mus.
Det er så dejligt at han har lært at falde i søvn selv. At dét at komme i seng er en dejlig ting. Og ved i hvad. Han har lært det igennem kærlighed og tryghed, og forældre der altid har forsøgt sig i at lytte og forstå. Som altid har været der, og aldrig har ladet dagen ende med gråd. Aldrig.
Så min overskrift på indlægget er måske lidt en røver, men mit bedste råd er at se på dit barn og brug den sunde fornuft. Er der sket noget i løbet af dagen, der har været anderledes, kan det godt være noget, barnet skal bearbejde i løbet af natten. Selvom det er pisse hårdt i perioder, så accepter, at det er sådan det er lige nu og intet varer for evigt.
Avs, ja så mærkede jeg endnu engang den følelse. Når det niver lidt i æggestokkene. Den følelse af at være skruk. Det hænger selvfølgelig sammen med, at en af mine aller bedste veninder har født! Den skønneste lille pige ? Derudover synes jeg også, at der popper en masse børn ud af mine perifære bekendtskaber og folk annoncerer graviditeter på facebook. Og der er flotte gravide damer overalt på instagram og i blogland. Suk….
I dag har jeg besøgt min smukke veninde og hendes ligeså smukke datter, og det fik altså nogle følelser i gang. Sorry, Mikkel 🙂
Jeg e-l-s-k-e-d-e at være gravid. Det er i hvert dét mit hovede bilder mig ind den dag i dag. Bevares jeg led af voldsom træthed de første par måneder og sov klokken 18 til næste morgen. Da trætheden forsvandt fik jeg besøg af halsbranden. Den halsbrand der er så kraftig, at selvom jeg lå med hævet hoved om natten, kunne jeg vågne med syre i munden. AD! Dét er I nok ikke i tvivl om, at jeg ikke savner. Men ALT andet savner jeg. Jeg havde en dejlig graviditet. Jeg savner den voksende mave, scanningerne, sparkene indefra og faktisk også fødslen (det er her i lige skal minde mig om den klamme fødsel. Læs den her.)
Jeg vil også gerne give Louis flere søskende, og det skal nok også komme. En dag.
Lige nu vil jeg nyde andres lækre bebser og kysse på min egen (store) dreng. Tillykke til min skønne veninde og velkommen til verden smukke V ??
Nu er det aften og Louis er faldet omkuld i sin seng. Og jeg sidder her og tænker på de sidste par dages afhentning-af-barn-fra-vuggestue episoder. Phew, hvor kan den hjemtur tage lang tid!
Det har stort set altid været mig, der har afleveret Louis i vugger om morgenen. Det betyder, at det har foregået på cykel. Min cykel med barnet bagpå. Fuld fart derudad!
Af og til har det så været mig, der har hentet – ellers har det primært været Mikkel. Hvis vi begge er hjemme i fin tid, ja så har vi hentet sammen. Det er bare så skide hyggeligt at hente ham sammen. Han bliver så glad og stolt, når vi træder ind af døren. Og så både med far OG mor, det er dobbeltglæde.
Nu er Louis jo som bekendt begyndt at gå. Og det skal helst foregå alene. UDEN at holde i hånd. Kan selv – vil selv! Og når vi henter ham på gåben, ja så skal man da også selv gå hjem. Til trods for at vi har taget den (utroligt dejlige) klapvogn med. Igår var første gang vi sådan rigtigt gik hjem. Jeg ved ikke hvor mange meter vi har ned til vuggestuen. Jeg vil tro, det tager to minutter på cykel. Maks. På gåben fra vuggestue og hjem føltes det som to timer og et marathon.
Den langsommelige gåtur fik mig til at tænke over, hvor mange ting, der i virkeligheden kan være hurtigere end en 1-årig. En 1-årig som konsekvent standser op, går baglæns, sætter sig ned, finder et blad, finder en gren, græder, ser en hund, griner, bliver bange, græder, samler sten, løber ud mod vejen, inden han bliver stoppet og guidet tilbage på rette spor igen. Hvorefter det hele kan udspille sig igen sådan ca 40-50 gange…………
9 TING DER FØLES HURTIGERE END EN 1-ÅRIG
Ventetiden på bus 161 hjemme ved mine forældre, når man akkurat ikke nåede den forrige afgang.
Opdateringer på telefonen lige i det du skal til at lægge et billede op på instagram
En snegl der skal krydse fortovet
En tur i Ikea
Køen til pigetoilettet
At vente på grønt lys ved et lyssignal
Dagene når man er højgravid og venter på barnet snart popper ud
Køen på motorvejen i myldretrafikken
Vejarbejdet i København
Heldigvis er der nærmest ikke noget, der er lige så sødt og dejligt som min ét-årige.
