Mandag d. 27. Spaghetti carbonara (rester til frokost dagen efter)
Tirsdag d. 28. Wienerschnitzler
Onsdag d. 1. Kartoffel/porre suppe med rugbrødscroutoner
Torsdag d. 2. Spicy thai noodles med kylling
Fredag d. 3. Hjemmelavet pizza
Lørdag d.4. BBQ bacon kødboller
Søndag d. 5. Pirogger
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
… Det som jeg har gået og været meget spændt på og en anelse nervevrag over.
En besked fra Københavns Kommune lander i e-boks. Det er fra Pladsanvisningen. Mit hjerte begynder pludseligt at banke lidt hårdere, og det ligesom tynger i hele brystkassen. Et sug kører igennem kroppen. Sådan et sug der både kan være af den gode slags som ved forelskelse, men også af den slags der giver en form for åndenød og angstfølelse. Louis har fået plads i vuggestue! Heldigvis på det tidspunkt som vi havde ønsket, og oven i købet også den institution, vi ønskede.
Det er sådan, at vi kunne ønske to institutioner eller en institution og en dagpleje igennem Københavns Kommune. Og det skulle ske inden for få måneder efter fødslen. Allerede dengang havde jeg svært ved overhovedet at skulle overskue at tænke i institutionsplads. Jeg havde jo lige født?! Jeg levede i en lille bobbel af ømhed, træthed og kærlighed. Og så er det altså svært at vide, om ens barn har bedst af at komme i dagpleje eller vuggestue, når det er så lille og ikke udviser, at det har særlige behov. Så det blev et sats? Og jeg tror det er det rigtige for Louis.
Og så rammer den… Den lille idylliske barselsbobbel brister? Selvom at jeg ved, at Louis har godt af at komme ud blandt andre børn, så sidder jeg alligevel med sådan en øv-fornemmelse i mit lille hjerte. Min lille baby er ikke så lille mere. Og alligevel, så er han stadig lille bitte. Nu skal han til at starte institutionslivet. Han skal være i institution i de fleste af hans vågne timer. Han skal institutionaliseres, han skal socialiseres. Alle de begreber som jeg ved en masse om gennem min uddannelse. Han skal til at lære at skifte mellem de forskellige arenaer. At der i hjemmet er nogle andre værdier og regler, end der er i institutionen. Han skal tilpasse sig? Det lille menneske, der kun lige har lært sidde selv og kan møve en anelse rundt. Han skal nu være på en stue med en masse andre børn og få voksne. Fremmede voksne? Pædagoger. Jeg skal aflevere ham til fremmede mennesker og gå fra ham. Ikke bare gå, som du træner dig op til, når du skal snige dig ud for første gang for at få klippet håret, eller spise med nogle veninder, mens far tager skansen derhjemme. Nej, sådan rigtigt gå fra ham. Overlade ham til andre, fremmede pædagoger. Andre skal holde ham. Andre skal skifte ham. Andre skal made ham. Andre skal putte ham. Andre skal få hans smil, når han vågner. Andre skal trøste ham. Andre skal kramme ham. Av?..
Samtidig skal du have en tiltro til, at han nok skal klare det fint, at han ikke bliver væk i mængden af de andre skrækkelige børn, der skriger og råber og fuldstændig oversvømmer det hele og fjerner fokus fra DIT lille hjertebarn. 😉 Spøg til side…
Jeg troede, jeg ville være sej omkring dette. Netop fordi jeg selv er inden for faget. Men hold nu op jeg er kommet på dybt vand. Jeg føler, jeg står i usikkerhed til anklerne. Men man bør have tiltro og tillid til, at pædagogerne og medhjælperne har styr på lortet og ikke for meget lort på styret. For det har de. Begge dele ? men mest styr på lortet.
Derudover må jeg erkende, at jeg (lidt ironisk, i know) ikke er den store tilhænger af vores samfunds institutionskultur. En baby har efter min mening brug for ro og tid til fordybelse, for at komme godt fra start, samt få sig selv med i den rivende udviklingsstrøm, de befinder sig i i den tidlige småbørnsalder.
En institution vil med de rammer og vilkår der nu engang er ikke være et sted, hvor en baby finder den ro. Der er leg og stimulering, legekammerater, indtryk og pædagogisk faglighed og nærhed i den udstrækning det er muligt, med den normering, de arbejder under. Men jeg oplever sjældent, at der er tid og plads til ro… Tværtimod er der godt gang i den og fuld fart over feltet.
Undersøgelser har vist, at de små børn udvikler en del stresshormoner (kortisol) efter vuggestuestart. Det udligner sig på sigt og man kan måle, at der ikke er forskel på stresshormoner hos hjemmegående børn og institutionsbørn efter en periode. Men det er mere fordi at børnene lærer at tilpasse sig.
Psykolog og professor Charlotte Ringsmose ved Institut for Uddannelse og Pædagogik forklarer, at tilpasningen kræver en mekanisme, der kan resultere i, at børns indlæring kan påvirkes. Hun mener ikke, at man kan sætte lighedstegn med, at bare fordi børn (på sigt) ikke er stressede, så er den hellige grav velforvaret. Det er sandsynligt, at børn tilpasser sig et vist stressniveau, og derfor slår de ikke ud. De lærer at lukke sig inde og lukke ting ude, hvis de bliver overbelastet. Og dét pointerer hun, ikke er sundt for børn i den alder, at tilpasse sig på den måde, fordi det hænger sammen med deres muligheder for at lære og udvikle sig.
De generelle undersøgelser af børns stressniveau er kun en måde at påvise og danne retningslinjer for, hvilke forhold børn trives under, noget andet er observation af sit eget barn? og er her mors (undertegnedes) parathed til vuggestue ikke heeeelt klar. Endnu. Det skal nok komme.
Det skal lige siges, at dette er mine tanker og gudskelov er vi alle forskellige i forhold til forældreskab og dermed også institutionsliv og holdningen deraf. Hvis vi nu ser det hele lidt oppefra, så lyder det altså skørt i mit hoved, at sætte et barn til verden, for derefter at sende det i institution fem ud af syv dage. Når det er så lille? Jeg ved godt, at det er sådan vores samfund er. Konkurrencestat, you name it? Og der skal penge til at få mad på bordet, og det kræver at mor og far arbejder. Men stadigvæk…
Jeg tror ikke at det er det bedste for et lille barn at starte i institution, når de er under et år. Jeg tror, at det lille barn har brug for sine primære omsorgspersoner så længe som muligt. Altså mor og far. Jeg tænker, at det ikke er normalt (sådan rent biologisk) at være adskilt fra forældrene fem ud af syv dage om ugen. I hvert fald ikke når de er helt små. Men som med så mange ting i livet, kan man ikke altid få det bedste. Og så kan det næstbedste være ganske fint. Vi har også nogle fremtidige drømme, såsom større bolig. Og det kræver monetos.
Jeg ville personligt heller ikke kunne fungere som hjemmegående husmor. Men jeg ville elske at kunne arbejde deltid, eller have et fleksibelt job der gjorde, at jeg selv kunne administrere min arbejdstid. Så kunne Louis få nogle fridage og blive afleveret og hentet efter hans behov. Det ville være SÅ lækkert.
Men hvis vi ser det hele lidt objektivt?. Er vuggestue så mors og fars behov? Det skal ikke lyde som et fy-ord. Ligesom barnet skal trives, så skal mor og far også trives. Nogle trives med et travlt arbejdsliv, nogle har brug for selvrealisering, nogle har dårlig samvittighed over at arbejde for meget, nogle har dårlig samvittighed over for jobbet, hvis man ikke lægger 100% af sig selv i det, nogle har ikke råd til tænke anderledes, nogle er misundelige på dem, der har råd til at tænke anderledes osv. ? Det vigtigste er nok, at du kigger indad og tænker over, hvad du ønsker at prioritere, for at du har det bedst muligt.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at Louis bliver glad for at gå i vuggestue. Vuggestuen har bare noget som jeg ikke kan tilbyde ham. Han har brug for at komme ud blandt jævnaldrende børn. Jeg kan ikke give dét, børn giver hinanden. Kommunikation, lære at dele, regler, lege osv. det hele ud fra børnenes eget perspektiv.
Jeg ville bare ønske, at jeg havde muligheden for at trække stikket i en periode og gå ned i tid, mens vores barn er helt lille. Uden at skulle tænke på konsekvensen heraf…
Nå men anyhow, så tænker jeg umiddelbart, at så længe kommunikationen mellem institutionen og hjemmet er god, åben og ærlig, samt at der er gensidig tillid – så er der god grobund for et godt samarbejde, for Louis. Jeg har det godt med vores beslutning (læs: det får jeg med tiden!), og jeg tror på at vi har valgt det allerbedste for ham. Også selvom det slår knuder i min mave ved tanken om, at jeg skal aflevere mit barn til en person jeg ikke kender rigtigt.
Måske du kan bidrage? Det vil gøre mig glad 🙂
Knus Camilla
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Som børn kaster man stolt om sig med hjemmebryggede gaver til både jul og fødselsdage, og familien sidder gladeligt og åbner og roser… Når man træder ind i de voksnes rækker, ophører der, uheldigvis tænker nogle, en lang række af privilegier. Man er eksempelvis ikke berettiget til kalendergaver, fri kørsel af forældre, maden serveres ikke længere på et fast tidspunkt, tøjet bliver ikke vasket, lagt sammen, strøget eller lagt på plads. Og de her hjemmelavede gaver er ikke længere lovlige at give – eller er det?
Personligt synes jeg at gaver, man selv har udformet er både kreativt, sjovt og personligt. Det kan være en frisk og hyggelig kontrast til de traditionelle gavekort, tøj eller blomster. Dog vil jeg lige pointere, at jeg også godt kan lide både at give og få “købe”-gaver. Men hvordan ser vi på det, hvis gaven vi åbner er uden byttemærke eller mærke for den sags skyld? At gaven er købt brugt, eller er hjemmelavet af giveren?
Først og fremmest tænker jeg, at man i hvert fald skal have en form for respekt for modtagerens smag. Og det kræver vel at mærke, at man kender både personen og personens smag godt. Fordi at DU godt kan lide at være kreativ, betyder det ikke, at du har frikort til at kyle dine DIY gaver til højre og venstre. 🙂 Det kan godt være at du selv mener, at det du har lavet er direkte kunstnerisk, men tænk på personen, der åbner pakken.
Noget som jeg rigtig gerne selv vil blive bedre til er sådan noget som værtsgaver. I stedet for en blomst eller en vin synes jeg, at det er en rigtig fin gestus at komme med noget, der afspejler en selv. Noget som betyder noget for dig, eller noget som du selv har lavet. Det er mit indtryk, at gaver ved disse lejligheder ofte bliver særligt værdsat, da det er nogle, der gives som en slags overraskelse – og ikke under de almindelige “forventninger” om en god høst af materielle goder ved eksempelvis fødselsdage.
For eksempel ved jeg at der er flere, der er interesseret i de træting, som Mikkel har lavet på drejebænk – og det synes jeg kunne være FEDT at give som gave. Men man skal selvfølgelig vide på forhånd, at det er noget den enkelte person vil værdsætte. Tænk hvis man giver en hjemmelavet gave, og personen ikke kunne lide det, men følte sig tvunget til at have det stående fremme. Det ville jo være så pinligt.
Jeg har allerede vist de træting, vi har stående i vores hjem (du kan se indlæggene her, her og her), og jeg elsker simpelthen at blande købt med hjemmelavet og brugt. Det er med til at gøre ens hjem personligt med sjæl i. Jeg synes ligeledes at det er vildt inspirerende at se, når andre eksperimenterer med disse kombinationer.
Brugte ting som gaver har jeg faktisk ikke selv benyttet mig så meget af (endnu). Og det vil jeg også vove at påstå kræver, at man kender modtageren rigtig godt. Men jeg ved med sikkerhed, at jeg sagtens vil kunne finde brugte ting til min søn. Det har jeg allerede gjort mig en del i. Jeg har eksempelvis købt julegaver brugt. Man kan finde så mange fine brugte ting, både til ens børn eller til hjemmet. Og når jeg skriver ønskelister til jul og fødselsdag (og barnedåb dengang), både til mig selv og min søn, så står der oftest hjemmelavede gaver på, da jeg simpelthen elsker at få det.
Hvad er din holdning til hjemmelavede gaver og genbrug?
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Mandag d. 20. Flankekød græsk stil, med humus tallerken
Tirsdag d. 21. Rester
Onsdag d. 22. Spaghetti (kødsovs rest i fryser)
Torsdag d. 23. Græske kødspyd med ris (rester spises til frokost dagen efter)
Fredag d. 24. Pariserbøf
Lørdag d.25. Roast Beef med rosmarin og hvidløg.
Søndag d. 26. Fastelavn og fødselsdag
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Velkommen til et praleindlæg. #jaundskyld!
På sådan en dag som i dag fortjener min mand at få lidt ros med på vejen. Ikke at jeg som sådan går op i dagen, men det er da en meget dejlig måde, at gøre lidt for dem man holder af.
Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke ville skrive om Mikkel og vores forhold her på bloggen, men nu sidder jeg her alene hjemme, mens Louis sover… Såååå. (Så vil det også vise sig om han læser med).
Jeg er stolt af min mand. Sådan skidestolt, faktisk.
Både over hvor god han er overfor mig, vores barn og sit arbejde. Han smider om sig med venlighed til gode folk, og er enormt god til at snakke med andre mennesker. Det var faktisk én af de ting jeg faldt pladask for, da vi mødtes for 6,5 år siden. Jeg kunne simpelthen se på hans udstråling, at han er god mand.
Min mand er uden tvivl den bedste mand, jeg kan forestille mig at have. Han er sød, betænksom, kærlig, gavmild, humoristisk, omsorgsfuld og ikke mindst; vild med mig! Og det kræver altså sin mand, tænker jeg 🙂 Mine sociale kompetencer kan indimellem være lidt begrænsede til det latterlige. Så at han overhovedet viste interesse dengang i 2010, er i sig selv et mirakel. Sidenhen har han holdt mig ud igennem op- og nedture. For ikke at nævne en graviditet (hvor man fx bliver lidt mere hormonel, får specielle spisevaner etc.), samt en fødsel (hvor jeg kastede op på ham. Den kan i læse mere om her ). Han har samme drømme som mig. Han har købt en gammel spand af en bil (elskede Bitten) sammen med mig og kørt igennem Europa med telt i den – to gange… Og én gang med vores nye bil. Jeg ser frem til endnu flere eventyr med ham og Louis ved min side.
Min mand er den bedste far, jeg nogensinde kan forestille mig, mit barn kan have. Han er omsorgsfuld, lærende, legende og fuld af kærlighed. Han fortæller vores barn, at han elsker ham. Så tydeligt, at jeg ved, at Louis aldrig vil være i tvivl. Jeg kan ikke forestile mig nogen anden at dele forældreskabet med.
Siden vi mødtes tilbage i 2010 har min mand udviklet sig fagligt. Han er gået fra at blive tømrersvend, til at tage en videregående uddannelse og få arbejde det sted, han var i praktik. Som han i øvrigt var og er mega glad for. Han får ros, han får mere ansvar og han har gode, fleksible arbejdstider. Jeg er så stolt af ham.
Som jeg skrev øverst i indlægget: Det er ren pral, sorry. Men ikke desto mindre sandt.
Jeg elsker min mand.
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Dette indlæg handler måske i virkeligheden mere om at få stillet vores nysgerrighed, fremfor at lade sig forføre af inspirerende farver og kreative og nytænkende billeder. Jeg er begyndt at bruge Instagram meget og er vild med det, Instagram kan give. Men i forlængelse af dette er jeg begyndt at tænke over, hvilke slags billeder, der får os til at falde ned af stolen af ren begejstring, samt hvilke vi scroller hurtigt forbi. Hvis nu vi i et kort øjeblik dykker ind i vores sorteringsfilter og udforsker, hvad der ligger til grund for vores efterhånden automatiserede filtreringssystem, kan vi måske finde ud af, hvad der inspirerer os, samt hvad der ikke gør.
Hvad kan jeg så bruge den viden til? Måske den kan bidrage til at lære min stil, smag og endda mig selv bedre at kende. Der er nogle ting, jeg scroller hurtigt forbi, eller sågar unfollower fordi det giver en lille form for irritation hos mig, når jeg ser det. Noget af det kan måske være præget af en form for misundelse, andet kan simpelthen kede mig. Eksempelvis billeder af skabe fyldt med Royal Copenhagen, billeder af en musselmalet te kop på et fint tæppe og en lille blomstergren ved siden af. Jeg vil ikke støde nogen. Dette er bare min smag. Jeg samler selv på RC, og elsker det. Men det inspirerer ikke mig, at lægge billeder op af det.
Jeg har fundet ud af, at jeg har brug for ærlige, realistiske og nytænkende billeder og profiler. Dét inspirerer mig. Det virker ikke så realistisk (for mig), at man hver morgen sidder med sine nye fede støvler, på et lækkert tæppe og drikker kaffe af sin musselmalede kop, med en gren med blomster på ved sin side. Bevares, det er et rigtig flot billede. Men stadigvæk, det bliver mere for billedets skyld, at det er taget, end for momentet – stemningen – dig som person. Det inspirerer mig ikke.
Noget andet er børneværelser. Børneværelser med de rigtige instagram møbler og interiør. Og den rigtige belysning. Den der næsten sort/hvide farve og lidt ekstra på lysstyrken… Det har nok dybest set noget at gøre med misundelse. Misundelse er en grim ting, men når jeg ser sådanne fine OG ryddelige børneværelser tænker jeg “det ska’ jeg da ha’..”. Og så scroller jeg hurtigt forbi. Jeg ved jo godt oppe i mit hovede, at intet børneværelse ser sådan ud i virkeligheden – gudskelov for det, vil jeg sige. Men billederne får alligevel en følelse op i mig. Det bryder jeg mig ikke om. For jeg ønsker jo slet ikke, at min søn skal sidde på et værelse, hvor alt er sort og hvidt, og ikke mindst clean.
Noget andet er de genstande, der pludselig bliver fuldstændig hypet. Eksempelvis Kähler vasen, Kaj Boyesen aben osv. Vi er flokdyr, og når andre har noget fedt, vil man også selv have det. Det giver en form for tilfredshed, at være en del af flokken. For mig kan det blive uoriginalt og kedeligt. Jeg har lyst til at kyle ting ud, hvis det pludseligt er noget, alle får fingrene i.
Men bliver vi i virkeligheden inspireret af Kähler vasen, Kaj Boyesen, Royal Copenhagen, kubusstager osv? Jeg tager mig selv i at scrolle direkte forbi den slags billeder – Med mindre de er sat i sammenhæng med noget, som jeg ikke ser hver dag. Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke anerkender designerne og produkterne. Jeg har selv flere af tingene i mit hjem, eller har haft på et tidligere tidspunkt. Men jeg er nået til et punkt, hvor jeg længdes efter at blive mødt med noget nyt og anderledes. Dette leder mig videre til, hvad jeg rent faktisk bliver super inspireret af. Jeg ELSKER at se billeder af noget, jeg ikke har set før. Det kan være af noget unikt keramik, af nogle specielle møbler eller nogle geniale DIY’s. Det kan være en måde at male væggene på, der fanger min øjeblikkelige opmærksomhed. Det kan være samspillet af genbrug, design, DIY og planter, der skaber et levende rum med karakter. Jeg bliver inspireret og forført af kreativitet, personlighed, humor og mod.
Som tidligere beskrevet har jeg efterhånden lært, hvad jeg sorterer fra og ignorerer, fordi der ikke opstår nogle gode følelser eller indtryk fra dem. Men jeg er nysgerrig omkring, hvordan du opfatter inspiration og ikke inspiration på Instagram. Hvad har du eksempelvis gjort dig af tanker om de populære designvarer og Royal Copenhagen samlinger? Hvad sorterer du fra som uinteressant og hvorfor? Hvad bliver du påvirket af positivt?
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Så blev det igen fredag… For nogle af jer er det vinterferie nu, for andre er det blot en weekend. Ikke desto mindre håber jeg, at du får en god en af slagsen, hvad end det er weekend eller ferie. Vi skal en masse hyggelige ting, som jeg ser frem til.
Næste fredag bliver en fantastisk dag, det er jeg sikker på. For det er nemlig min fødselsdag 🙂 Sidste år var min absolut bedste fødselsdagsgave, at jeg mærkede Louis sparke i maven for første gang. Jeg husker det tydeligt. Jeg stod i køkkenet og forberedte ting til om aftenen, og lige pludselig føltes det som små sæbebobler der sprang inde i maven. En lille killende fornemmelse. I år vil Louis være 8,5 måned på min fødselsdag og han er den bedste gave i mit liv. Det er vildt så meget der kan ske på blot et år.
Derfor kommer denne uges favoritter til at handle om fødselsdag. Lidt inspirationsbilleder. Here it goes:
Hvis du selv står og har fødselsdag eller lignende, men ikke ved hvad du skal ønske dig, kommer nogle af mine ønsker her (du kan klikke dig ind på produktet via billedet):
Love tag fra Jane Kønig med bogstav L og M.
Origins Silk Screen pudder. Den bedste pudder jeg nogensinde har brugt.
Clutch fra Belsac “Monica”
Mine absolut yndlings forfattere indenfor krimi har udgivet en ny bog i serien med Joona Linna. “Kaninjægeren”.
Spa ved Ystad.
Mascara der bukker vipperne flot og holder længe.
Smuk plakat fra Desenio.
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Mandag d. 13. Gullasch suppe
Tirsdag d. 14. Farsbrød med kartofler og brun sovs
Onsdag d. 15. Rester
Torsdag d. 16. Wok med kylling
Fredag d. 17. Fødselsdag
Lørdag d.18. Sandwich
Søndag d. 19. Benløse fugle med kartoffelmos
Gullasch suppe (fra Mou)
1 pakke hk. kalv og flæsk
Æg
Løg
Hvidløg
Mælk
Bacon i skiver
1 pose kartofler
Fløde
Ribsgele
1 pakke nudler
Tre kyllingefileter (to til torsdag, én til lørdag)
Peberfrugt
Broccoli
Gulerødder
Bambusskud
Kokosmælk eller sur/sød sauce til wok
Baguette
Salat til sandwich
Creme Fraiche til dressing
Okseklump
Røget bacon eller spæk til benløse fugle
1 pakke hk. kalv og flæsk
1 æg
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 spsk timian, finthakket
1,5 dl mælk
2 spsk mel
1 pakke bacon i skiver
Evt. lidt havregryn
salt og peber
En lille pose kartofler
2-3 spsk jomfruolivenolie eller lidt smeltet smør
evt. 1 spsk tørret timian
Fløde
1 spsk ribsgele
salt og peber
sovsejævner
kulør
Rør det hakkede kød godt med salt og peber. Tilsæt mel, evt. havregryn, 0,5 dl mælk og æg og rør farsen glat.
Kom farsen i et lille ovnfast fad (ca. 16 x 22 cm) og form den til et farsbrød.
Kom bacon på farsbrødet og brun det midt i ovnen. Skru ned for ovnen, hæld resten af mælken omkring farsbrødet og bag det færdigt. Tag farsbrødet ud og hold det varmt.
Fjern mælkeskindet og si mælken over i en tykbundet gryde. Tilsæt fløden sammen med ribsgelé, salt og peber.
Bring saucen i kog, tag gryden af varmen og rør saucejævner i. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Smag til.
Skær den forlorne hare i skiver i fadet. Serveres med sauce, kartofler og ribsgele.
Ca. 20 min. ved 220 grader i ovnen.
Ca. ½ time ved 170 grader i ovnen.
Skyl kartoflerne og skær dem i halve eller kvarte. Koges i en gryde.
Hvis du har ekstra tid, kom kartoflerne i et fad og kom i ovnen til resten af maden er færdig.
1 pakke nudler
To kyllingefileter (to til torsdag, én til lørdag)
Rødløg
Hvidløg
Peberfrugt
Broccoli
Gulerødder
Bambusskud
Evt. andet grønt…
Kokosmælk eller sur/sød sauce til wok
Kylling skæres i mindre stykker og steges i wokken
Rødløg skæres i både og hvidløg snittes i mindre stykker – kom det i wokken
Vand sættes i kog i en gryde
Resten af grøntsagerne snittes og tilføjes wokken
Kom nu woksauce/kokosmælk i og lad simre under låg i nogle minutter, mens nudlerne kommes i gryden
Hæld vandet fra nudlerne og kom nudlerne i wokken. Vend det hele.
Baguette
Kyllingfilet, stegt og skåret i strimler
Salat til sandwich
Creme Fraiche og krydderier til dressing (evt. god karrydressing).
Okseklump
Røget bacon eller spæk
ca 3 gulerødder
1 løg
vand eller buillon
2 spsk mel
Mælk
Kartofler til mos
Skær okseklumpen i tynde skiver. Bank dem fladt på et bord. Krydr med salt og peber.
Rul, og snør kødet. Brun de små ruller i en gryde med lidt olie. Skær løg og tilsæt.
Tilsæt vand og tomatpure. Dækkes med låg og braiseres i gryde til kødet er mørt, ca 1-1.5 time.
Tag de benløse fugle op, si løg og gulerødder fra væden.
Hæld væden tilbage i gryden og jævn med meljævning. Pisk godt igennem i gryden, så det ikke klumper.
Pisk halvdelen af meljævningen i, og tilsæt mere, hvis sovsen skal være tykkere.
Smag til med salt og peber. Tilsæt kulør.
Varm de benløse fugle i sovsen.
Serveres med kartoffelmos.
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Jeg har nu været alene hjemme med lille Louis i over et døgn. Jeg har faktisk været alene med ham, da han var helt lille bitte og Mikkel skulle på arbejde i Helsingør med overnatning. Nå men denne gang er jeg alene onsdag til fredag, og det er altså rekord 🙂 Indtil nu har det været helt vildt hyggeligt. Selvfølgelig skal der ikke være tvivl om, at jeg savner Mikkel – jeg er bare bedst til tosomheden… Men jeg forsøger, at vende det til positive ting, at være alene engang imellem. Og der er nu alligevel noget særligt ved at være alene hjemme. Jeg har fx:
Købt coco pops og spist til morgenmad OG frokost. Jeg kom lidt havregryn på, for at det skulle se sundt ud. Det er altså en god kombi skulle jeg hilse og sige. Gad vide hvad aftensmaden byder på. Madplanen kørt lidt skævt, da vi var ude i tirsdags. Nå, men i skrivende stund får jeg pludselig lyst til bland selv slik. Det kunne da være lækkert.
Set fjernsyn med mine yndlingsting i. Der var vist slet ikke fodbold den dag….
Blevet sentimental over, at Louis har lært at sidde helt selv. Louis kvitterede ved at kigge underligt på mig…
Lavet en MASSE kreative ting – og nydt at have tiden til det.
I forbindelse med ovenstående har jeg brugt utrolig lang tid på Pinterest. Shit en tidsrøver den app er. ELSKER DEN!
Hørt musik på min sommer-spilleliste, alt imens sneen daler udenfor. Crimerider…. Men det er hyggeligt.
Sendt en masse sms’er, da Louis var faldet i søvn. Jeg synes, jeg er blevet ret dårlig til at svare på en god måde – og i det hele taget svare, fordi jeg netop tænker “den vil jeg svare ordentligt på, så det gør jeg lige om lidt, når jeg har bedre tid”. Og så går den lige direkte i glemmebogen. Så det har været dejligt, at kunne sidde og hygge mig med det.
Givet mig god tid til at blogge. Det siger naturligvis sig selv, men det har været dejligt, at have tid til at fordybe mig i mine tanker om mulige emner, som jeg overvejer at tage op her i mit lille univers. Jeg glæder mig til at lade den vokse, og forhåbentligt giver det jer et indblik i min verden. Og tak fordi i allerede er nogen, som læser med.
Det er nu slet ikke så tosset at være alene hjemme af og til.
Jeg glæder mig nu alligevel til at få min mand hjem engang i morgen.
Min store dreng sidder helt selv.
Louis falder i søvn i de mærkeligste stillinger.
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.
Trænger dit køkken til at blive frisket lidt op? Det gjorde vores i den grad. Vi har sådan nogle hvide fliser, hvor nogle af fliserne har måger på. Ja, du læste rigtigt, MÅGER. Det er også et rigtigt gammelt køkken. Dengang jeg flyttede ind var det brunt med brunt. Ligesom vores badeværelse, som jeg i øvrigt også ønsker at gøre noget ved. Så det har igennem tiden fået en ordentlig make-over på den billige måde. Vi har malet alle skabe hvide, vi har lagt et pænt klik-gulv på, behandlet bordpladen. Og så manglede jeg at gøre lidt ved de måger.
Derfor tog jeg et smut i Søstrene Grene og købte et par ruller selvklæbende folie. Jeg tror de kostede 19 kroner/rullen. Derefter gik jeg ellers i gang med at måle fliserne op. Og så er det ellers bare at klippe et stykke folie i den ønskede størrelse og klistr på flisen. Jeg har kommet det på alle de fliser, hvor vi havde måger på 🙂 og synes det ser fint ud, at de er lidt forskudt.
Vær forsigtig når du kommer folien på flisen, så der ikke opstår luftbobler under. Eller kan du stille og roligt trække folien lidt af igen, og starte forfra. Hvis der alligevel skulle være et par huller har jeg læst, at du kan prikke med en nål og udjævne det.
Her kommer resultatet:
Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.