Noget om at acceptere, at man ikke kan gøre alting rigtigt altid…

Hvilken type mor vil jeg gerne være?

Det tænker du måske allerede over, når du bliver gravid og følger med i mavens udvikling. Jeg kan blankt indrømme, at jeg (til at starte med) meldte mig med på det hold af førstegangsfødende, der meget gerne ville gøre alt rigtigt. Og hvad er så rigtigt? Jo, det var oppe i mit hovede, at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og sundhedspersonalet var fagpersoner, der vidste bedst! Der var nok en form for autoritetstro og ikke mindst usikkerhed for mit vedkommende, da det er en ukendt verden, man træder ind i. Sundhedspersonalet har jo en masse viden og erfaring på området.

Derudover var jeg medlem af termins- og mødregrupper – jeg googlede, jeg fulgte op på tigerspring, lortens farve, konsistens og mængde ift. barnets alder, søvn, amning, vægt, længde og you name it.  Da Louis blev født og SP (forkortelse for sundhedsplejerske – “vigtig viden”…) kom på visit, lærte jeg hurtigt at indikatoren på, om det gik som det skulle med det lille vidunder var vægt- og længdeforøgelse. Jeg sugede da også til mig som en begejstret Golden Retriever, der logrer med halen, hver gang min SP roste både Louis (og mig) til skyerne og sagde, at alt var som det skulle være – og mere til (labber labber).

Ikke desto mindre bliver man som nybagt mor sat over for en masse valg – tilvalg og fravalg. Ønsker jeg at amme, eller give flaske – og samtidig acceptere, at et evt. tilvalg af amning kan bremses, eller helt stoppes, fordi det bare ikke altid fungerer. Og netop amning er ofte et dilemmafyldt emne (for nogle mødre) fandt jeg ud af. Er man “undskyldt”, hvis man har problemer og hvor store skal disse problemer være, før man dropper amning? Man bliver jo banket i hovedet fra højre og venstre om, hvor sundt modermælk er… Jeg er da også personligt glad for, at kunne amme mit barn – fordi han bliver mæt af det og jeg elsker, at det er noget ham og jeg har sammen. Men jeg ser ikke skævt på mine medmødre, der af den ene eller anden grund har måtte vælge flaske fremfor amning. Da Louis blev fem måneder begyndte han at sove rigtig dårligt, og dér (i samråd med min SP) tog jeg den beslutning, at uanset hvor dejligt jeg synes, at amning er, så har mit barn brug for mere næring. Så skulle et nyt kapitel starte. Skemad!

Der findes utallige slags mel til grød – noget er godt at starte ud med, andet bør prøves af senere hen. Der findes pulverpakker, der findes forskellige mærker og forskellige smage. Hvilken slags mor vil jeg gerne være? Den økologiske, jeg-laver-alt-mad-fra-bunden mor eller “jeg-hopper-over-hvor-gærdet-er-lavest mor”? Det er bestemt ikke for at støde nogen. Jeg havde en idé om, hvilken type mor, jeg gerne ville være. Og det var da helt klart den første. Den økologiske mor, der er spækket med overskud og naturligvis bager, gør rent og motionerer EVERY-F-DAY. Jeg går jo hjemme og har tiden til det… Ja tak. Men nej tak. At stå og lave flere portioner grød og mos i utallige timer, hvor junior åbnede munden én gang, og resten af maden kom i skraldespanden, trak altså tænder ud. Så jeg gjorde det nemt for mig selv, for min mand, for hverdagen… Jeg købte lidt forskelligt Semper grød og supplerede med hjemmelavet grøntsagsmos af forskellig art. Det fungerede super godt – og jo bedre Louis blev til at spise, jo mere hjemmelavet babymad blev det til. Samtidig med, at vi stadig tilbyder forskellig færdiglavet grød. Og allerede mens jeg skriver, kan jeg høre, at det har en klang af, at jeg prøver at forsvare mit valg for, at det er ok at give færdiglavet grød til mit barn (jesus…).

Jeg overtænker generelt helt vildt. Men jeg bliver bedre og bedre til at slappe af. Jeg er den bedste mor til mit barn – og du er den bedste mor til dit barn. Jeg træffer de rigtige valg til mit barn – du træffer de rigtige valg til dit barn.

Så for at lade mit spørgsmål stå og dvale lidt igen – hvad er så rigtigt at gøre som mor?

Det tænker jeg, at kun du kan vide. Ingen andre kender dit barn bedre end du selv gør. Det er dig, der er sammen med det fra morgen til aften (og hele natten). Det er fint at få råd og vejledning fra både sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen, venner, familie og medmødre – men alt med måde. Og vi kan sagtens blive enige om, at MÅDEN man kommer med råd og vejledning på også bør gennemtænkes af den, der kommer med dem. Vi er alle sårbare – vi vil alle det bedste for vores små. Så længe du bruger din sunde fornuft, så skal det hele nok gå. Der er nok ikke det rigtige svar for alle, for vi er alle forskellige og det er vores små afkom også. Og gudskelov for det!

 

Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.