Min dejlige mand

Velkommen til et praleindlæg. #jaundskyld!

På sådan en dag som i dag fortjener min mand at få lidt ros med på vejen. Ikke at jeg som sådan går op i dagen, men det er da en meget dejlig måde, at gøre lidt for dem man holder af.

Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke ville skrive om Mikkel og vores forhold her på bloggen, men nu sidder jeg her alene hjemme, mens Louis sover… Såååå. (Så vil det også vise sig om han læser med).

Jeg er stolt af min mand. Sådan skidestolt, faktisk.

Både over hvor god han er overfor mig, vores barn og sit arbejde. Han smider om sig med venlighed til gode folk, og er enormt god til at snakke med andre mennesker. Det var faktisk én af de ting jeg faldt pladask for, da vi mødtes for 6,5 år siden. Jeg kunne simpelthen se på hans udstråling, at han er god mand.

Min mand er uden tvivl den bedste mand, jeg kan forestille mig at have. Han er sød, betænksom, kærlig, gavmild, humoristisk, omsorgsfuld og ikke mindst; vild med mig! Og det kræver altså sin mand, tænker jeg 🙂 Mine sociale kompetencer kan indimellem være lidt begrænsede til det latterlige. Så at han overhovedet viste interesse dengang i 2010, er i sig selv et mirakel. Sidenhen har han holdt mig ud igennem op- og nedture. For ikke at nævne en graviditet (hvor man fx bliver lidt mere hormonel, får specielle spisevaner etc.), samt en fødsel (hvor jeg kastede op på ham. Den kan i læse mere om her ). Han har samme drømme som mig. Han har købt en gammel spand af en bil (elskede Bitten) sammen med mig og kørt igennem Europa med telt i den – to gange… Og én gang med vores nye bil. Jeg ser frem til endnu flere eventyr med ham og Louis ved min side.

Min mand er den bedste far, jeg nogensinde kan forestille mig, mit barn kan have. Han er omsorgsfuld, lærende, legende og fuld af kærlighed. Han fortæller vores barn, at han elsker ham. Så tydeligt, at jeg ved, at Louis aldrig vil være i tvivl. Jeg kan ikke forestile mig nogen anden at dele forældreskabet med.

Siden vi mødtes tilbage i 2010 har min mand udviklet sig fagligt. Han er gået fra at blive tømrersvend, til at tage en videregående uddannelse og få arbejde det sted, han var i praktik. Som han i øvrigt var og er mega glad for. Han får ros, han får mere ansvar og han har gode, fleksible arbejdstider. Jeg er så stolt af ham.

 

Som jeg skrev øverst i indlægget: Det er ren pral, sorry. Men ikke desto mindre sandt.

Jeg elsker min mand.

 

Følg endelig med på min Instagram, Facebook og på Bloglovin hvis du har lyst.