Som jeg beskrev lidt i mit tidligere indlæg (her), så har der været fart på det sidste stykke tid. Og jeg vil prøve at få det lidt ned på skrift, for det har faktisk fyldt rigtig meget i mit hovede.

Barslen er snart slut

Sagen er den, at min barsel lakker mod enden så småt – og det betyder at barselsboblen snart springer, og det “virkelige liv” skal til at i gang. Shit det er gået stærkt. Kan-ikke-forstå-det-udråbstegn.

Nåmen, i sidste uge begyndte jeg at skrive jobansøgninger. Jeg nåede som bekendt ikke at få et arbejde, inden jeg blev færdig med min uddannelse i sommeren 2016, da jeg fødte to uger efter min bacheloreksamen. Så det ville jeg rigtig gerne i gang med, så jeg ikke skulle stresse med det, lige når min barsel slutter.

Derfor = jobansøgnings-skriveri. Jeg tog hjem til min far, hvor jeg kunne sidde i ro og mag og skrive, mens han hyggede sig med Louis. Det sætter jeg stor pris på. For det er bare svært, at gå i dybden med noget, når man har en lille fartbølle i hjemmet. Derudover fik jeg stor hjælp af min bedste veninde, der har været igennem jobansøgninger osv, da vi blev færdige. Så jeg fik inspiration af hende. TAK! <3

Jeg har været så heldig, at have personer omkring mig, der har sagt, at jeg skulle prøve at søge uopfordret til nogle steder. Og det gjorde jeg så. Derudover gik jeg i gang med søgninger på Jobindex og fandt et par steder, som jeg faldt for. Så det blev til fem steder, jeg søgte.

Feedback på ansøgninger

Samme dag får jeg snakket med det ene sted, jeg søgte uopfordret – og jeg ville høre nærmere (i denne uge faktisk). Derudover bliver jeg ringet op to dage efter fra et andet sted, jeg havde fundet gennem Jobindex – de vil meget gerne have mig til samtale. YES! Så kører bussen. Så det hed ansættelsessamtale i onsdags.

Samtidig skulle jeg til rundvisning i Louis’ vuggestue i fredags. Og det er da lige før, at jeg havde mere kriller i maven over dét, end ansættelsessamtalen. Det er simpelthen så vildt, at min søn skal starte i vuggestue snart. Klump i halsen.

Natten til mandag, samt natten til tirsdag vågner jeg flere gange med hjertebanken og koldsved. Det var så ubehageligt, og jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg skulle føle sådan. Det hele flaskede sig jo på en måde… Men jeg havde det så skidt indeni.

Om at lytte til sig selv

… Og det blev ikke bedre af den grund. Det sted, jeg blev indkaldt til samtale hos var en udflytterinstitution, hvilket jeg i første omgang syntes, kunne være enormt lærerigt, sjovt og spændende. Det ville dog betyde, at jeg skulle køre med bus til Borup hver dag. Og så ramte den mig. Den der klump i maven. Hvis nu jeg fik det job, ville jeg ikke kunne tage tidligt fri nogen gange, jeg ville ikke kunne hente Louis, når han blev syg – alt ville simpelthen afhænge af Mikkel og hans job. Det ville jeg slet ikke kunne. Så jeg tog den beslutning at takke nej til samtalen, så en anden kandidat kunne komme til i stedet for. Jeg ville ikke kunne lide at tage til en samtale halvhjertet.

 

For det ikke skal være løgn, blev jeg sørme ringet op fra et tredje sted, som jeg havde søgt uopfordret. De ville se mig til ansættelsessamtale i fredags. CRAZY. Så resten af ugen gik jeg og ventede på, at det blev fredag. Om formiddagen hed det rundvisning i vugger og lige over middag hed det ansættelsessamtale. Det var altså en stor mundfuld på én gang.

Rundvisningen gik helt fantastisk. Det viste sig, at pædagogen der viste os rundt (sammen med tre andre), er på den stue, som Louis bliver knyttet til. Det gav en rigtig god fornemmelse, når man gik rundt og fik en masse informationer, og fik stillet spørgsmål til en voksen, som man vidste, skulle have et forhold til ens dreng. Det er en rigtig hyggelig institution med en fin legeplads. Og vigtigst af alt tog Louis det så flot derovre. Han kravlede rundt, udforskede og iagttog børn og voksne. Det er den bedste følelse man kan have som mor. At det nok skal blive godt det hele – selvom det river mit hjerte ud, at jeg skal aflevere ham et andet sted snart. 🙂

Vi blev færdige i vuggestuen og min far kom mig til undsætning og hentede os. Derefter tog han sig af Louis, mens jeg tog til ansættelsessamtale. Så kom det op i én – den der eksamensfølelse, hvor du skal vise dit værd på utrolig kort tid. Jeg kom ind i institutionen lidt før tid, og der var en af personalet, der viste mig rundt og fortalte en masse. Derefter gik vi ind sammen med resten af ansættelsesudvalget og så var det ellers bare i gang. Jeg vil ikke gå mere i dybden med samtalen. Men det gik godt! Jeg havde en god mavefornemmelse og der var fantastisk god kemi. Jeg kom hjem igen og gik en lang tur med Louis i solen. En time efter samtalen blev jeg ringet op.

Jeg har fået jobbet!!!

Jep….. det er jo for VILDT ikk!?? Og jeg forstår det stadig ikke her tre dage efter. Jeg håber, at jeg vil få en masse gode år der. Jeg føler mig enormt heldig, at det hele går op i en højere enhed. Nu kan jeg sådan rigtig nyde den sidste del af min barsel, jeg har lang indkøring med min søn, og så starter jeg job.

Bum! På få dage er jeg lige blevet endnu mere voksen, og jeg ser frem til at udvikle mig endnu mere.