På sådan en tidlig lørdag morgen, hvor nogle måske sover brandert ud, andre er måske sågar først på vej hjem fra byen (gad vide om jeg nogensinde kan holde mig vågen til at prøve det igen en dag), så sidder jeg her og tænker over, hvor rig jeg er blevet efter jeg er blevet mor. Sorry to say, men det passer altså.
Dog ved vi alle at det (kan være) er dyrt at have børn. Der skal købes bleer, tøj, sko, legetøj og mad. Derudover kan der i visse faser af forældreskabet, eksempelvis barselstiden, også bliver spenderet lidt ekstra rent økonomisk i form af kaffekøb, cafébesøg osv.
Alligevel er der (efter min mening) intet der kan give mere rigdom, som mit barn giver. Hermed kommer en lille lørdagsliste:
At få børn gør dig rig fordi:
Når selv en alt for tidlig morgen som i dag, sættes i gang ved at dit barn pludrer ind i dit hovede og kvitterer med det største smil, når du kigger på ham. Det er den bedste start på dagen.
Dit barn giver dig mulighed for at opleve den ubetingede kærlighed. Kærligheden som er der, fordi dit barn er til. Den kærlighed der er der, ligemeget hvad!
De mindste ting i hverdagen skaber glæde. Ting som du måske selv ville tage forgivet. Alt har en værdi, som dit barn har en helt særlig evne til at spotte. Det er som at se tingene på ny.
Uanset hvor små midler du har af den ene eller anden årsag, så har du altid kærlighed til dit barn.
Du hver dag bliver rørt, overvældet og overrasket over dit barns gå-på-mod. Den umiddelbarhed. At udforske, lege og kæmpe. Han giver aldrig op.
At han på mange måder er meget stærkere end dig. Du beundrer ham, og tænker hvor han mon har sit mod fra.
<3
Kan i alle have en skøn lørdag. I dag skal vi til fødselsdags-temafest. Det bliver ski’e sjovt.
I dag vil jeg vise jer et fint maleri, jeg lavede forleden med Louis. Så hvis du selv har et lille barn derhjemme, så er det den perfekte hyggestund til weekenden.
Alt du skal bruge er:
Et lille lærred,
Akryl maling,
Malertape
Og film.
Så kan i gå i gang. Først tager du malertapen og placere på lærredet, i det ønskede mønster, således at det giver lidt asymmetri. Sørg for at det sidder godt fast.
Dernæst tager du små klatter maling rundt omkring på lærredet. Jeg havde en pakke maling fra Søstrene Grene liggende. Derfor blev det lidt forskellige farver. Du kan jo også holde dig til et farvetema, så det passer til dit barns værelse eller lignende.
Så er din sidste opgave et placere film ovenpå lærredet, så det dækker hele lærredet. Jeg satte det fast bagpå med ekstra tape, så det ikke skøjtede rundt.
Nu er det din lille kunstners tur! Sæt dit barn i sin stol og placer lærredet foran ham. Lad nu barnet mærke og føle på lærredet, så malingen bliver fordelt rundt. Hjælp eventuelt blidt med dine egne hænder på dit barns, så du guider hans hænder rundt.
Når malingen er kørt ud på hele lærredet, tager du filmen af. Tag også tapen forsigtigt af, mens malingen er våd.
Og VOILA! Dit barns eget kunstværk.
Det kunne jo også være en fantastisk julegaveidé til bedsteforældrene, eller til at lave nede i vuggestuen eller børnehaven med ungerne som pædagog.
Her kan aktiviteten jo altid justeres i forhold til aldersgruppen. Du kan bruge maling som børnene selv kan køre ud med fingrene, du kan bruge pensler, du kan bruge sæbeboble med farve i og puste det ud på lærredet. Mulighederne er uendelige.
I dag er en stor dag for mig, når det kommer til fjernsynskiggeri 😀 Det er nemlig i dag, den nye sæson af Blacklist udkommer på Viaplay. Yay!!!
I den anledning vil jeg her anbefale lidt serier som jeg enten har set, eller er i gang med. Måske i kan få lidt inspiration til de mørke aftener. Det er en god blandet landhandel hvad angår genre.
Blacklist er nok en af de bedste serier, jeg har set i nyere tid. Den handler om en af de mest efterlyste forbrydere i USA, der melder sig selv til FBI og tilbyder sin hjælp med at få ram på andre skurke. Men han hjælper kun, hvis han kan blive samarbejdspartner med den unge Elizabeth Keen. Jeg er vild med James Spader i denne rolle. Serien er fyldt med spædning, følelser og mystik. Lige en genre for mig 😉 Hvis i ikke kender den, vil jeg helt klart sige, at i roligt kan gå i krig med den. Den findes både på netflix og viaplay. Dog er de nyeste sæsoner kun på viaplay.
Game of Thrones. I know, hypet serie. Vi havde aldrig fået den set. Men den ser vi troligt pt. og vi er nu kommet til sidste sæson. Den bliver mere og mere spændende.
The whispers. En serie om børns usynlige venner. Det er blandt andet ABC og Stephen Spielberg, der står bag denne serie. Den handler om, at nogle børn får en usynlig ven, Drill, der manipulerer børnene til at gøre de mest utænkelige ting. Hvad forældrene ikke ved er, at denne ven ikke er så usynlig, som de tror. Og Drill begynder at gå længere og længere for at overbevise børnene om at lege farlige lege. FBI?s børnespecialist Claire Bennigan bliver sat på sagen. Hun skal nu finde ud af, hvad Drill vil, og hvorfor han kommunikerer med børn.
Mistresses. Det er en jeg lige er begyndt på. Den ser jeg alene 😉 altså en tøse-serie. Serien handler om fire veninder, der har kendt hinanden i evigheder, to af dem er søskende. Den indeholder en masse drama, utroskab og hemmeligheder. Der er kærlighed og masser af vin og tøsesladder. 🙂
Modern family – elsker den serie 🙂 har dog aldrig fået set den fra start til ende. Det ønsker jeg en dag at gøre.
Homeland. Serien handler om Carrie Mathison, en manisk officer hos CIA, der mener at en amerikansk marinesoldat, hvem der har været kidnappet og holdt fanget af Al-Qaeda, nu har vendt sit hjemland ryggen og er blevet fjenden og herefter vender tilbage og truer det amerikanske samfund.
Ja, hej med jer. Jeg er her stadig ? og det er bloggen også.
Pyh for nogle dage det har været. Der burde simpelthen være en lov mod at være syg samtidig med sit afkom.
Selvom både min fødselsdato og dét at jeg er nogens mor afslører, at jeg er voksen, tager jeg indimellem mig selv i at bande det langt væk. Voksenlivet. Eller det har jeg lidt gjort de sidste par dage. Sygdom, hoste, opkast, lort, sammen med havregrødstallerkner, hvidt brød og en masse vasketøj.
Louis har i en længere periode hostet. I torsdags gjorde hosten, at han kastede op om aftenen. Vaske, vaske, vaske sengetøj, sengerand, dyne. Fredag tog jeg en fridag med ham for at han lige kunne slappe af i kroppen. Fredag under aftensmaden hos mine forældre kaster Louis igen op. Virkelig meget. Og det fortsætter i flere timer. Vi kører hjem og jeg sidder på vagt ved siden af hans seng i 7 timer. Hvert kvarter giver Louis sig, og han kommer op og kaster op. Mikkel er til firmafest, og jeg ville helst undgå at bede om at få ham hjem. For ærligt talt, så ville vi bare sidde to mennesker og stå klar. Men jeg fik virkelig respekt for alle alene mødre derude!!!
Lørdag skulle vi have været til fødselsdag, men det blev til en dag under dynen og en gåtur i parken. Søndag følte vi endelig at Louis var frisk igen, dog stadig med ret voldsom hoste. Specielt om natten. Mandag morgen får jeg ringet til lægen, med henblik på at få Louis tjekket og vi får en tidlig tid morgenen efter. Resten af mandagen bliver jeg ramt af roskildesyge. At have det så skidt, samtidig med at have en dreng hjemme der vil aktiveres, er simpelthen hårdt.
Jeg føler på et tidspunkt et overskud og en stabil mave, så jeg tager en tur på legepladsen med ham. Her møder jeg en (virkelig sød) russisk kvinde, som er mor til en lille pige, der er lidt ældre end Louis. Hun snakker en masse på engelsk og jeg forsøger at tale med så godt, som jeg nu kan. Louis og pigen leger. Eller parallel-leger om du vil.
Pludselig kan jeg mærke, at det er tid til at komme hjem. Jeg får afsluttet samtalen ? måske lidt forhastet (undskyld russisk mor til pige). Og resten af dagen går det helt ned ad bakke.
Tirsdag tog Mikkel læge-tjansen og svaret var en “rest” lungebetændelse hos vores lille mand og en frarådelse om vuggestue den dag. Dog ville han være klar til at komme i vuggestue dagen efter. Louis kommer hjem igen og hygger med mig, mens jeg går og har ondt af mig selv. Og for lige at toppe vores skønne situation har vi fået brev om, at bebyggelsen får lukket for vandet fra klokken 10-17. Jeg ridser op. Roskildesyge hos mor, afkom der vil lege, og intet vand. Vores lille badeværelse blev fyldt om med spande med vand.
Hvornår kommer der en voksen?
#piv.
I tillægsparagraffen kunne der stå noget med, at eventuelt friskt barn på et år med tendens til vredesudbrud over skuffer, strømper, mad mm., midlertidigt kan anbringes uden for hjemmet.
Ps. I en anden tillægsparagraf står at manden skal medbringe stor mor-præmie (læs: gave) til førnævnte mor for at gennemgå roskildesygens prøvelser.
Mandag og en ny uge er godt skudt i gang. I morgen skal Louis og jeg til et spændende møde. Vi er indkaldt til et infomøde på et modelbureau, der synes Louis så sød ud. Så vi skal ud og høre lidt omkring dét, at være børnemodel og han skal have taget nogle billeder. Det vil i høre mere om i morgen, når vi har været afsted.
Derudover har vi (været så heldige) at prøve noget børneservice fra Toddler Copenhagen. De har en masse fine produkter til børn. Lige dette service er vinder af Formland Design Award 2009. Bestikket er udviklet med henblik på den særlige måde, små børn griber om ting på. Så det er helt ergonomisk korrekt.
Børn har en helt naturlig nysgerrighed på livet og en (for mig) beundringsværdig tilgang og stædighed til at lære. Det er en del af deres naturlige instinkter. De kopierer de voksnes, og større børns adfærd og håber på at lykkes med de ting, de gør. Når det lille barn får succes og kan det samme som de andre, styrkes selvtilliden, samt barnets lyst til at lære endnu mere.
Vi har brugt Toddler i en lille uge nu, og det kan bestemt anbefales. Bestikket ligger rigtig godt i hænderne på Louis, og han er især blevet god til at bruge ske til flydende retter. Super dejligt. Derudover står tallerknerne godt på bordet, så det ikke glider rundt, når gaflen bliver stukket godt rundt deri.
Kender i det, hvor man vågner op og bare er i pisse godt humør?! Du kan bare mærke at det bliver en god dag. Og som om det ikke er benzin nok til at skyde dagen i gang, så finder du oven i købet ud af, at du har en aftale med en af dine bedste veninder! Yaaaaay!
Jeg skal hygge mig med Mathilde i dag. Mathilde er en af mine tætteste veninder og hold kæft hvor har vi det bare altid sjovt sammen. Vi har gået i klasse sammen i folkeskolen, og helt tilfældigt blev vi placeret i samme klasse på pædagoguddannelsen flere år efter. Dét var helt sikkert med til at gøre uddannelsen en fest for mit vedkommende, for jeg havde fornøjelsen af at være sammen med min veninde hver eneste dag.
Hun er faktik en af de sjoveste og sødeste mennesker jeg kender.
Nu vil jeg gå ned til bilen og hente hende og så kører vi på roadtrip.
Hvad gør du, hvis dit barn vågner 6-10 gange om natten?
Dette var noget af en overskrift, jeg læste i en artikel forleden omkring børn og søvn.
Lige siden jeg blev mor for lidt over ét år siden, har søvn fyldt meget. Sådan virkelig meget. Og i nogle perioder har mangel på samme fyldt endnu mere.
Åh ja. Mangel på søvn. Hos mig. Hos min baby. Hos Mikkel. Mangel på søvn om natten. Om morgenen. Om dagen. Mangel på søvn i barnevognen. Ude hos andre. Hjemme hos os selv…….
Søvn kan være en sprængfarlig bombe at snakke om. I hvert fald når det kommer til gode råd og direkte retningslinjer, som a-l-l-e børn bør kunne passe ind under. Jeg tænker ikke, at jeg er den eneste, der har det på denne måde, men derimod langt største delen af alle forældre. Mangel på søvn kan være ødelæggende. Det kan være decideret tortur.
Derfor gør vi forældre alt hvad vi kan, og forsøger diverse teknikker og metoder, hvis det er det der skal til for, at vores børn lærer gode sovevaner. Af og til bare for at få dem til at sove lige her og nu!
Det er samtidig min opfattelse, at det der med puntning er noget som virkelig deler vandene mellem os forældre.
Og det var netop også dét, artiklen ville behandle. Et forældrepar ville undgå at skulle amme om natten, selvom det var det eneste der hjalp den lille. De ville undgå det, fordi det var en dårlig vane for barnet. I artiklen skrives der så, at barnet bør lægges i den seng, hvor hun skal sove, og at det derfra er vigtigt at gøre så lidt som muligt. Der skal helst gives hjælp i sengen, hun skal trøstes i lodret stilling, og trøst indtil hun er rolig igen. Og så skriver de gudhjælpemig, at man skal fortsætte sådan – indtil hun ikke kan rumme mere!
Jeg er ikke ekspert på området, men hele mit moderinstikt siger at det ikke er etisk korrekt. Det er helt grotesk i mine øjne. Og det får mig til at tænke over, hvordan vi som et samfund har travlt med at få vores babyer til at lære at sove igennem på en “rigtig” måde. Det gør ondt i hjertet bare at tænke på, at skulle gøre sådan ved Louis, når han skal sove.
Hvis nu vi snakker amning som er et problem i denne artikel, så er det helt normal adfærd for små nye mennesker, at reagere som de gør. Børn er forskellige og bør ikke puttes i kasser. Selvom børn rent fysisk bør kunne undvære amning om natten fra de er seks månder, så er det bestemt ikke det samme at kunne undvære det psykisk. Amning handler om andet end mælk. Det handler om tryghed, nærvær, trøst.
Hos os har scenarierne været mange. Vi har dog ikke haft de store snakke omkring putning. Vi er førstegangs forældre og det betyder, at vi prøver os frem. Vi gør det bedste vi kan forestille os, uden rigtigt at vide om det virker. Men vi ser på Louis, og er han i balance, ja så kan det ikke være helt galt.
Når jeg tænker tilbage på begyndelsen, så var den første fase noget med altid at ligge på enten Mikkel eller mig. Trygt og godt på maven. Og så lige en babs i ny og næ og putte videre hos mor eller far. Om natten blev han lagt over i sin egen vugge i det omfang han selv tillod det :-).
Dernæst kom fasen amme-indtil-han-sover-og-så-liste-babselut-ud-af-mundvigen-og-så-sidde-i-akavet-stilling. Af og til lykkedes det at lægge ham ned i sengen og liste ud af værelset. Andre gange gav det nogle seriøse hold i nakken, skuldre og ryg.
Den næste fase var noget med at bære og vugge, samtidig med at synge eller sige ssshhh-ssshhhh-sshhh som en melodi. Der er utallige nætter, jeg har gået lejligheden rundt 400 gange for at få Louis til at sove. Jeg kan faktisk savne de nætter i dag, hvor det eneste der virkede var min arm, og vi sad alene i mørket og stilheden. Andre gange var jeg ved at tude mine øjne ud af ren udmattelse. Det bittersøde moderskab.
Jeg kan ikke give noget eksakt tidspunkt på, hvornår den næste fase gik i gang. Men vi begyndte at putte Louis i egen seng. UDEN babs, men en tår vand i kop og så i seng. Dernæst sad en af os og nussede eller blot holdt en hånd på hans ryg eller mave til han faldt i søvn. Langsomt blev det til godnatkys, lidt nus og så ud af værelset. Nogle gange er han blevet ked af det, og der er vi selvfølgelig gået ind til ham og trøstet og været der for ham.
I dag hvor han næsten er 1,5 år, der kører vores putteritual ganske godt, hvis jeg selv skal sige det (7-9-13) 🙂 Vi giver ren ble, vi børster tænder, vi sidder og krammer lidt og så får han en god tår vand og bliver lagt i seng. Dertil får han naturligvis et stort mys og et “godnat min skat”, et nus på kinden og så klarer han ellers selv at nusse sig selv i håret til han falder i søvn. Lille dejlige mus.
Det er så dejligt at han har lært at falde i søvn selv. At dét at komme i seng er en dejlig ting. Og ved i hvad. Han har lært det igennem kærlighed og tryghed, og forældre der altid har forsøgt sig i at lytte og forstå. Som altid har været der, og aldrig har ladet dagen ende med gråd. Aldrig.
Så min overskrift på indlægget er måske lidt en røver, men mit bedste råd er at se på dit barn og brug den sunde fornuft. Er der sket noget i løbet af dagen, der har været anderledes, kan det godt være noget, barnet skal bearbejde i løbet af natten. Selvom det er pisse hårdt i perioder, så accepter, at det er sådan det er lige nu og intet varer for evigt.
Sikke en dejlig dag det har været i dag. Faktisk har jeg haft en helt anden energi i denne uge. Jeg føler mig glad. Igen. Helt ned i maven. Og det fik mig til at tænke tilbage på, hvor dårligt jeg for bare få uger siden havde det. Og jeg har vist ikke rigtigt fået givet jer en status på situationen, hvis du læste med dengang jeg skrev om, at jeg havde ramt bunden (du kan læse det her).
Det er en ny verden for mig, at få det så dårligt. Lige pludseligt følte jeg mig ikke længere som en helhed. Men at jeg havde en krop og et hovede med konstant kaos og tankemylder…
Tilbage til begyndelsen
Hvis jeg skruer tiden tilbage til den mørke tid, hvor jeg endte med at ringe til min læge, fordi jeg havde det så dårligt, så føles det som en dum drøm. Det føles som 100 år siden, og som noget der nærmest ikke er en del af mig mere. Heldigvis.
Jeg vil dog alligevel tage jer med helt tilbage til begyndelsen. Og hvorfor så det, tænker du måske. Jo, jeg oplever faktisk at det er lidt et tabu, at snakke om, at have det dårligt. At være i mistrivsel med sig selv. Også selvom man har det godt ved andre sider af ens liv.
Jeg havde det som sagt fantastisk i mit private liv. Men jeg trivedes ikke i mit arbejdsliv.
Min liste til lægen
Da jeg snakkede med min læge, anbefalede hun, at jeg fik skrevet en liste med de symptomer/tanker jeg havde, som jeg kunne læne mig opad, da vi skulle snakke sammen. Den liste har jeg gemt i en skuffe, og forleden fandt jeg den. Puha, den er ikke kort.
Dette er lidt grænseoverskridende for mig, men jeg har valgt at skrive den nedenunder, så andre kan få et indblik i, hvor skidt det kan stå til på utrolig kort tid. OG ikke mindst for at pointere, at det er helt almindeligt at have nedture i livet, det er helt almindeligt ikke at kunne klare alting selv, og det er helt okay at søge hjælp. Man skal ikke være for stolt til at bede om hjælp.
Hård hjertebanken
Trykken for brystet
Ondt i hovedet
Føler det er svært at trække vejret helt ned i maven
Tankemylder
Kan ikke falde i søvn om natten
Sover dårligt
Vågner flere gange med hjertebanken om natten
Græder meget. Flere gange dagligt
Føler ikke at jeg kan stå inden for mit arbejde
Har dårlig samvittighed overfor forældre, over min kollega, overfor min mand og søn
Har kastet op
Nedsat appetit
Træt
Har svært ved at koncentrere mig / være 100% tilstede
Glememr ting
Har ikke meget overskud efter arbejde
Føler mig alene på arbejdet
Føler mig ikke hørt på arbejdet
Føler mig svag, over mine følelser
Føler jeg svigter børnene på arbejdet
Føler jeg svigter min kollega ved at melde mig syg
Svedeture
Menstruation udeblevet (kom dog efter jeg havde meldt mig syg og havde været hos lægen)
Det er ikke rart, at læse alle de ting på ny. Jeg ser mig egentlig selv som en stærk person. Følsom, ja, men stærk. Og jeg prioriterer som regel optimisme fremfor pessimisme. Er der noget jeg ikke synes om, løfter jeg på skuldrene, siger pyt og kommer videre i livet. Alligevel ramte dette mig med 100 km/t. Og jeg kunne ikke længere bare sige pyt og komme videre på egen hånd.
Derfor kom jeg til psykolog
Og det har faktisk givet rigtig godt. Jeg har været lidt ambivalent med at skulle til en psykolog. Jeg havde en masse forestillinger i hovedet om, hvordan det foregik, hvordan jeg blev set på og defineret. Jeg prøvede selvfølgelig og google, hvad der sker hos en psykolog og om man skulle forberede noget eller lignende. På den måde kan man vel godt sige, at jeg godt kan lide at have kontrol over mig selv. Og det var netop hele denne situation i mit liv, der gjorde, at jeg ikke længere følte at jeg havde kontrol over mig selv længere.
Nu ved jeg ikke hvor mange af jer der læser med, der har været til psykolog. Men til de nysgerrige kan jeg beskrive det kort her. Den første gang træder jeg ind i lokalet. Jeg er nervøs og spændt. Alle følelserne var uden på tøjet. Hun starter bare med at kigge på mig, og jeg kigger tilbage. Jeg kan ikke huske det ordret, men hun siger noget med, at hun kan forstå på min læge, at jeg havde fået det dårligt over mit arbejde. Jeg nikker. Hun spørger hvad jeg laver, og jeg svarer at jeg er pædagog. Hun nikker, og siger, at hun har haft en masse indenfor det felt, med de samme følelser og at jeg ikke er alene. Du er ikke alene…. Når du er klar, så fortæl mig lidt om det. Og lige dér brød jeg fuldstændig sammen. Tårerne gjorde hele mit ansigt vådt og min bluse og lår fik våde plamager. Jeg fik et lommetørklæde, og hun gav mig tid til bare at græde. Lige pludselig snakkede jeg. Alt kom ud. Alle følelser. Alle mulige episoder. Både episoder i det private, men mest arbejdsrelateret. Jeg aner ikke, hvordan det gik til. Men psykologen, eller hele situationen, fik mig til at snakke. Og det fortsatte lige indtil timen sluttede. Jeg kan huske at jeg tænkte, at hun fik sin opgave for med alt det jeg fik kylet ud over hende. Jeg var fuldstændig udmattet, da jeg kom hjem derfra.
Anden og tredje gang gik bedre, og jeg fik langsomt nogle værktøjer, jeg kunne bruge til blandt andet at sortere mine tanker, til at acceptere min situation og til at finde styrke. Hun hjalp mig med at få selvtillid igen, finde arbejdsglæde igen og se denne erfaring som en styrke. Se mig selv som stærk.
Derudover er jeg blevet introduceret til mindfulness, hvilket (også) er en helt ny verden for mig. Men jeg kan (sgu) lide det. Og jeg er nu i gang med at lære mig selv at kende på ny om man vil. Det lyder lidt hippie-agtigt måske. Men det hjælper mig 🙂
Fjerde gang skal jeg til om nogle uger.
Det går bestemt den helt rigtige vej, og jeg ser frem til at komme videre 🙂 Mikkel havde tidligt fri i dag og vi har hygget med en dejlig frokost og en masse holden-i-hånd. Bagefter hentede vi Louis sammen.
Pas på jer selv derude og være ikke for stolt til at sige fra. Den eneste der kan passe på dig, er dig selv. <3
Avs, ja så mærkede jeg endnu engang den følelse. Når det niver lidt i æggestokkene. Den følelse af at være skruk. Det hænger selvfølgelig sammen med, at en af mine aller bedste veninder har født! Den skønneste lille pige ? Derudover synes jeg også, at der popper en masse børn ud af mine perifære bekendtskaber og folk annoncerer graviditeter på facebook. Og der er flotte gravide damer overalt på instagram og i blogland. Suk….
I dag har jeg besøgt min smukke veninde og hendes ligeså smukke datter, og det fik altså nogle følelser i gang. Sorry, Mikkel 🙂
Jeg e-l-s-k-e-d-e at være gravid. Det er i hvert dét mit hovede bilder mig ind den dag i dag. Bevares jeg led af voldsom træthed de første par måneder og sov klokken 18 til næste morgen. Da trætheden forsvandt fik jeg besøg af halsbranden. Den halsbrand der er så kraftig, at selvom jeg lå med hævet hoved om natten, kunne jeg vågne med syre i munden. AD! Dét er I nok ikke i tvivl om, at jeg ikke savner. Men ALT andet savner jeg. Jeg havde en dejlig graviditet. Jeg savner den voksende mave, scanningerne, sparkene indefra og faktisk også fødslen (det er her i lige skal minde mig om den klamme fødsel. Læs den her.)
Jeg vil også gerne give Louis flere søskende, og det skal nok også komme. En dag.
Lige nu vil jeg nyde andres lækre bebser og kysse på min egen (store) dreng. Tillykke til min skønne veninde og velkommen til verden smukke V ??
