DIY - pompom

Nyt til børnehjørnet – DIY alfabet

Godmorgen folkens…

Her kommer endnu en hyggelig DIY, man kan gå i krig med. Jeg var i Rema 1000 i søndags og fandt denne pakke med skumbogstaver. Og til den nette pris af, hold nu fast, 39 kroner. De havde en del i den Rema, som ligger tættest på mig (Hvidovre). Pakken ser således ud:

img_1363-2

Jeg havde længe tænkt, at der skulle gøres noget ved Louis’ legehjørne i vores stue, så jeg fald pladask for dette alfabet, som kan klistres direkte på væggen. Jeg fik den idé at male de bogstaver, der indgår i Louis’ navn, og havde tilfældigvis lidt maling tilbage fra barnedåben. Jeg tænker, at det kan hjælpe ham med at genkende hans egne bogstaver.

img_1380-2

Bogstaverne fik maling over to omgange. Derefter var det bare at få dem op på væggen. Er helt vildt med resultatet. Nu skal resten af legehjørnet bare på plads med nogle billeder og en hylde 🙂

Som man kan skimte på nedereste billede, har vi ligeledes fundet nogle spejle af plast med selvklæbende tape bagpå. Det er virkelig et hit herhjemme. De kan fås i Ikea.

img_1414img_1411img_1412

Bogstaverne behøves jo ikke at bruges til børneværelset. De kan også bruges i resten af husets værelser. Fx med ordet “kaffebar”, “køkken”, “bad” eller andet. God fornøjelse. 🙂

Følg endelig med på min InstagramFacebook og på Bloglovin hvis du har lyst.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

DIY - pompom