Fredags favoritter #1

Barnedåb – en masse DIY

Vi holdt barnedåb for Louis tilbage i november måned. Til den begivenhed havde jeg lavede en masse nemme og billige DIY løsninger, så vi både sparede lidt penge, men også fik genbrugt en masse af det, som vi alligevel havde.

 

Måske det kan give inspiration til din næste fest – om det er barnedåb, konfirmation, bryllup eller noget helt fjerde.

Indbydelser:

img_7987img_7984

Indbydelserne har jeg selv lavet på computeren. Meget enkelt. Jeg har lavet en lille collage i powerpoint med de billeder, jeg ønskede skulle på forsiden. Derefter printede jeg det ud på fotopapir og brugte en bølgesaks (købt i søstrene grene til 8 kr) til at få den bølgede kant hele vejen rundt. Derefter limede jeg forsiden på blåt karton. På bagsiden af det blå karton skrev jeg selve invitationen. Ønskerne til dåben skrev jeg i word og printede ud på hvidt karton. Slutteligt samlede jeg det hele med lædersnor og en lille tag med ordet “dåb”. Det gjorde det nemt for gæsterne at binde indbydelsen op, og have mulighed for at tage ønskesedlen med ud på indkøb.

Fin og billig løsning.

Bordkort:

img_8040img_9238img_8861

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bordkortene er lavet ud af brugte babymos glas med låg (vask dem omhyggeligt af og skold dem et par gange, så du er sikker på at de er rene). Jeg skulle bruge over 50 glas, og min søn fik ikke selv mos eller grød på det tidspunkt. Hvis du selv står og skal bruge disse glas vil jeg anbefale, at gå ind på facebook i diverse babygrupper – der er rigtig mange der har nogle liggende, som man må komme forbi og hente. Jeg var heldig at finde en, der skulle bruge dem til noget lignende, så jeg fik alle samlet i en stor kasse.

Når man får en lille, tager man utrolig mange billeder – og hvorfor ikke udnytte det? Billederne valgte jeg selv at lave og printe. Jeg satte alle billederne ind i word og redigerede dem til den ønskede størrelse. Derudover satte jeg en ramme på, så den fik bløde hjørner. Jeg tror jeg kunne have 8 billeder på et A4 papir, og så er det ellers bare at printe alle ud og klippe til. Derefter brugte jeg en almindelig limstift til at lime dem direkte på glassene.

Navnekortene er købt i søstrene grene, hvor pakken både indeholdt snor og kort. Navnene er stemplet på med et stempelsæt fra Panduro Hobby (tror jeg gav 198 kr. for en stor stempelpude og alle bogstaver og tal).

Derefter var jeg ellers på udkig efter blåt og hvidt slik, som kom i små slikposer (poserne er købt i søstrene grene), og ned i glassene. VOILA! Alle gæster havde deres helt personlige bordkort med en lille slikpose i.

Bordpynt:

Jeg havde nogle udstikkere liggende (fra søstrene grene og panduro), samt noget karton, som blev til disse fine runde prikker.
img_8699

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg lavede ligeledes forskellige lysestager og vaser af brugte madglas (igen – sørg for at vaske dem godt). Følgende er lavet af grene nede fra parken og en limpistol. Super fine.

img_8880

Madglassene brugte i forskellige størrelser og former, hvilket gav et fint look på bordene. Her har jeg kommet lidt madsnor rundt om. Efterfølgende kom der fine blomster i.

img_8937

Andre glas blev limet til og fik drysset sølvglimmer på:

img_8935

 

Kage:

Dåbskagen (kagerne) lavede jeg også selv fra bunden.

img_9303img_9294

Sorry for dårligt billede af kagen indeni (det blev taget dagen efter af resterne :-))

Kagerne er bygget op med en almindelig kagedej, hvor jeg tilføjede blå frugtfarve og bagte dem i ovnen. Fyldet består af lækker cremet hindbærmousse, samt en tilpas tung chokolademousse. Imellem fyldet er der bagt en mørk lagkagebund. Kagen er pyntet med ganske almindelig flødeskum, som også fik lidt blå frugtfarve i. Som en fin detalje kom jeg små sølvperler på kagen (spiselige).

Personligt minde:

Jeg kunne godt tænke mig at lave noget særligt, et minde fra den store dag, som Louis har mulighed for at kigge tilbage på. Jeg tegnede derfor denne bil hjemmefra, og inden maden kom på bordet til dåben, havde gæsterne mulighed for at sætte deres fingeraftryk på billedet, som skal forestille balloner, der holder bilen oppe. Jeg er mere end tilfreds med resultatet og synes, at det er så fin en gave til Louis fra os alle, der deltog. Nummerpladen er Louis’ fødselsdato.

Stempelpuderne er købt i Panduro Hobby.

img_9326

 

Følgende billeder er blot lidt stemningsbilleder fra bordene, hvor det hele er stillet op. Jeg håber, at du kan blive lidt inspireret af vores store dag til din næste fest. Det behøver ikke at koste en formue, at få et pænt bord og mætte gæster 🙂

img_9327img_9330img_9331img_9281

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Fredags favoritter #1