Sidste dag på barsel

---

Det er med hjertebanken og en klump i halsen, at jeg sidder og skriver dette. Men bloggen er jo først og fremmest tænkt som en slags terapi for mig. Det hjælper for mig, at få tingene ned på skrift, i stedet for at gå inde med det. Jeg lider ofte af al for meget tankemylder, og jeg kan mærke, at det spidser enormt til de her dage. Det er faktisk rigtig ubehageligt.

I morgen starter jeg på (nyt) arbejde. Jeg har været på barsel siden slut juni. Og jeg sidder her og tænker på, at tiden virkelig er en underlig størrelse. Næsten et år er gået. ET ÅR! det er meget. Og alligevel føler jeg kun lige, at jeg har blinket et par gange med øjnene. Men hvilket år det har været..

Jeg er lidt i mit sentimentale hjørne i dag og det er med våde øjne, jeg skriver indlægget. Beklager på forhånd, hvis det er for meget fløde. Men jeg har lidt tanker, jeg vil skrive ned til min lille mand, min søn, min Louis.

For jeg har vitterligt ikke vidst hvad kærlighed egentlig var, før du kom til. Jo, jeg kender til kærlighed. Min familie, min svigerfamilie og vigtigst af alt min mand, Mikkel. Jeg er stadig hamrende forelsket i Mikkel og jeg får stadig sug i maven, når han kigger på mig. Det lyder plat, men jeg er om muligt blevet endnu mere vild med ham efter jeg har set, hvor god en far han er. Hvor god en far han er til vores dreng. Hvor god en mand han er over mig.. og hvor godt et team vi er i rollen som forældre. Men Louis, du har gjort noget ved mit hjerte. Det føles større efter du er kommet til, det banker hårdere inde bag brystet. Du har for altid forandret mig og du forandrer mig fortsat hver dag.

At jeg kan sidde og blive rørt til tårer over, at du nu har lært at drikke af kop helt selv, at du bliver bedre og bedre til at gå. At du kan sige fra og at du kan sige til. Tiden flyver så hurtigt og vi går nu vores anden sommer i møde sammen. Sidste sommer kom du til verden og nu har jeg næsten glemt, hvordan det var, da du var en lille baby. Vi har ofte travlt med at fokusere på det næste der skal ske. Men efter du kom til verden har mit ønske været at få tiden til at gå i stå. Bare lidt. Jeg elsker at følge din udvikling, at betragte de nye ting du lærer hver evig eneste dag. Jeg elsker at se dig gro, men hvor blev min lille baby af? Jeg er ikke klar. Ikke allerede.

Det her år har været så helt igennem fantastisk. At være mor er det bedste der er sket for mig. Ikke nok med at være mor, men at være Louis’ mor. Tak min skat. Jeg vil altid give dig glæde, tryghed, smil, latter, kærlighed, varme ord og en masse kys og kram. Det slår koldbøtter i min mave, når jeg ser i dine glimtende øjne, at du er glad og velfungerende. Det giver mig en varme indeni. Det bedste er at være din mor. Vi har et helt liv i vente sammen, og jeg vil altid gøre mit bedste for at du har det godt!

Jeg elsker dig Louis og det er med glædestårer i øjnene og et hjerte der klemmer lidt, at jeg efter i dag må give lidt mere slip. Jeg mindes i dag vores allerførste år. Vores tid sammen på barsel.

Tak for at forandre mig for altid, for at give min latter en lyd, jeg ikke har hørt før. Tak for at ryste hele min verden, at sætte mig ud af kontrol og lave om på alt det, jeg engang kendte til. Tak fordi du er min.

 

Inspireret af #mamatanker hos @babysnak_og_bleer