Sådan skaber du gode puttevaner

Hvad gør du, hvis dit barn vågner 6-10 gange om natten?

Dette var noget af en overskrift, jeg læste i en artikel forleden omkring børn og søvn.

Lige siden jeg blev mor for lidt over ét år siden, har søvn fyldt meget. Sådan virkelig meget. Og i nogle perioder har mangel på samme fyldt endnu mere.

Åh ja. Mangel på søvn. Hos mig. Hos min baby. Hos Mikkel. Mangel på søvn om natten. Om morgenen. Om dagen. Mangel på søvn i barnevognen. Ude hos andre. Hjemme hos os selv…….

Søvn kan være en sprængfarlig bombe at snakke om. I hvert fald når det kommer til gode råd og direkte retningslinjer, som a-l-l-e børn bør kunne passe ind under. Jeg tænker ikke, at jeg er den eneste, der har det på denne måde, men derimod langt største delen af alle forældre. Mangel på søvn kan være ødelæggende. Det kan være decideret tortur.

Derfor gør vi forældre alt hvad vi kan, og forsøger diverse teknikker og metoder, hvis det er det der skal til for, at vores børn lærer gode sovevaner. Af og til bare for at få dem til at sove lige her og nu!

Det er samtidig min opfattelse, at det der med puntning er noget som virkelig deler vandene mellem os forældre.

Og det var netop også dét, artiklen ville behandle. Et forældrepar ville undgå at skulle amme om natten, selvom det var det eneste der hjalp den lille. De ville undgå det, fordi det var en dårlig vane for barnet. I artiklen skrives der så, at barnet bør lægges i den seng, hvor hun skal sove, og at det derfra er vigtigt at gøre så lidt som muligt. Der skal helst gives hjælp i sengen, hun skal trøstes i lodret stilling, og trøst indtil hun er rolig igen. Og så skriver de gudhjælpemig, at man skal fortsætte sådan – indtil hun ikke kan rumme mere!

Jeg er ikke ekspert på området, men hele mit moderinstikt siger at det ikke er etisk korrekt. Det er helt grotesk i mine øjne. Og det får mig til at tænke over, hvordan vi som et samfund har travlt med at få vores babyer til at lære at sove igennem på en “rigtig” måde. Det gør ondt i hjertet bare at tænke på, at skulle gøre sådan ved Louis, når han skal sove.

Hvis nu vi snakker amning som er et problem i denne artikel, så er det helt normal adfærd for små nye mennesker, at reagere som de gør. Børn er forskellige og bør ikke puttes i kasser. Selvom børn rent fysisk bør kunne undvære amning om natten fra de er seks månder, så er det bestemt ikke det samme at kunne undvære det psykisk. Amning handler om andet end mælk. Det handler om tryghed, nærvær, trøst.

Hos os har scenarierne været mange. Vi har dog ikke haft de store snakke omkring putning. Vi er førstegangs forældre og det betyder, at vi prøver os frem. Vi gør det bedste vi kan forestille os, uden rigtigt at vide om det virker. Men vi ser på Louis, og er han i balance, ja så kan det ikke være helt galt.

Når jeg tænker tilbage på begyndelsen, så var den første fase noget med altid at ligge på enten Mikkel eller mig. Trygt og godt på maven. Og så lige en babs i ny og næ og putte videre hos mor eller far. Om natten blev han lagt over i sin egen vugge i det omfang han selv tillod det :-).

Dernæst kom fasen amme-indtil-han-sover-og-så-liste-babselut-ud-af-mundvigen-og-så-sidde-i-akavet-stilling. Af og til lykkedes det at lægge ham ned i sengen og liste ud af værelset. Andre gange gav det nogle seriøse hold i nakken, skuldre og ryg.

Den næste fase var noget med at bære og vugge, samtidig med at synge eller sige ssshhh-ssshhhh-sshhh som en melodi. Der er utallige nætter, jeg har gået lejligheden rundt 400 gange for at få Louis til at sove. Jeg kan faktisk savne de nætter i dag, hvor det eneste der virkede var min arm, og vi sad alene i mørket og stilheden. Andre gange var jeg ved at tude mine øjne ud af ren udmattelse. Det bittersøde moderskab.

Jeg kan ikke give noget eksakt tidspunkt på, hvornår den næste fase gik i gang. Men vi begyndte at putte Louis i egen seng. UDEN babs, men en tår vand i kop og så i seng. Dernæst sad en af os og nussede eller blot holdt en hånd på hans ryg eller mave til han faldt i søvn. Langsomt blev det til godnatkys, lidt nus og så ud af værelset. Nogle gange er han blevet ked af det, og der er vi selvfølgelig gået ind til ham og trøstet og været der for ham.

I dag hvor han næsten er 1,5 år, der kører vores putteritual ganske godt, hvis jeg selv skal sige det (7-9-13) 🙂 Vi giver ren ble, vi børster tænder, vi sidder og krammer lidt og så får han en god tår vand og bliver lagt i seng. Dertil får han naturligvis et stort mys og et “godnat min skat”, et nus på kinden og så klarer han ellers selv at nusse sig selv i håret til han falder i søvn. Lille dejlige mus.

Det er så dejligt at han har lært at falde i søvn selv. At dét at komme i seng er en dejlig ting. Og ved i hvad. Han har lært det igennem kærlighed og tryghed, og forældre der altid har forsøgt sig i at lytte og forstå. Som altid har været der, og aldrig har ladet dagen ende med gråd. Aldrig.

 

Så min overskrift på indlægget er måske lidt en røver, men mit bedste råd er at se på dit barn og brug den sunde fornuft. Er der sket noget i løbet af dagen, der har været anderledes, kan det godt være noget, barnet skal bearbejde i løbet af natten. Selvom det er pisse hårdt i perioder, så accepter, at det er sådan det er lige nu og intet varer for evigt.