Hvornår kommer der en voksen?

Ja, hej med jer. Jeg er her stadig ? og det er bloggen også.

Pyh for nogle dage det har været. Der burde simpelthen være en lov mod at være syg samtidig med sit afkom.

Selvom både min fødselsdato og dét at jeg er nogens mor afslører, at jeg er voksen, tager jeg indimellem mig selv i at bande det langt væk. Voksenlivet. Eller det har jeg lidt gjort de sidste par dage. Sygdom, hoste, opkast, lort, sammen med havregrødstallerkner, hvidt brød og en masse vasketøj.

Louis har i en længere periode hostet. I torsdags gjorde hosten, at han kastede op om aftenen. Vaske, vaske, vaske sengetøj, sengerand, dyne. Fredag tog jeg en fridag med ham for at han lige kunne slappe af i kroppen. Fredag under aftensmaden hos mine forældre kaster Louis igen op. Virkelig meget. Og det fortsætter i flere timer. Vi kører hjem og jeg sidder på vagt ved siden af hans seng i 7 timer. Hvert kvarter giver Louis sig, og han kommer op og kaster op. Mikkel er til firmafest, og jeg ville helst undgå at bede om at få ham hjem. For ærligt talt, så ville vi bare sidde to mennesker og stå klar. Men jeg fik virkelig respekt for alle alene mødre derude!!!

Lørdag skulle vi have været til fødselsdag, men det blev til en dag under dynen og en gåtur i parken. Søndag følte vi endelig at Louis var frisk igen, dog stadig med ret voldsom hoste. Specielt om natten. Mandag morgen får jeg ringet til lægen, med henblik på at få Louis tjekket og vi får en tidlig tid morgenen efter. Resten af mandagen bliver jeg ramt af roskildesyge. At have det så skidt, samtidig med at have en dreng hjemme der vil aktiveres, er simpelthen hårdt.

Jeg føler på et tidspunkt et overskud og en stabil mave, så jeg tager en tur på legepladsen med ham. Her møder jeg en (virkelig sød) russisk kvinde, som er mor til en lille pige, der er lidt ældre end Louis. Hun snakker en masse på engelsk og jeg forsøger at tale med så godt, som jeg nu kan. Louis og pigen leger. Eller parallel-leger om du vil.

Pludselig kan jeg mærke, at det er tid til at komme hjem. Jeg får afsluttet samtalen ? måske lidt forhastet (undskyld russisk mor til pige). Og resten af dagen går det helt ned ad bakke.

Tirsdag tog Mikkel læge-tjansen og svaret var en “rest” lungebetændelse hos vores lille mand og en frarådelse om vuggestue den dag. Dog ville han være klar til at komme i vuggestue dagen efter. Louis kommer hjem igen og hygger med mig, mens jeg går og har ondt af mig selv. Og for lige at toppe vores skønne situation har vi fået brev om, at bebyggelsen får lukket for vandet fra klokken 10-17. Jeg ridser op. Roskildesyge hos mor, afkom der vil lege, og intet vand. Vores lille badeværelse blev fyldt om med spande med vand.

Hvornår kommer der en voksen?

#piv.

I tillægsparagraffen kunne der stå noget med, at eventuelt friskt barn på et år med tendens til vredesudbrud over skuffer, strømper, mad mm., midlertidigt kan anbringes uden for hjemmet.

Ps. I en anden tillægsparagraf står at manden skal medbringe stor mor-præmie (læs: gave) til førnævnte mor for at gennemgå roskildesygens prøvelser.