Nu må det være nok, nå!

Achtung! Snert af bitterhed over linjen…

Dette indlæg er nok ikke et af de bedste, men nogle gange skal jeg ud med det sure, for at kunne indtage det søde igen. Jeg føler virkelig, at vi trænger til at få lidt god energi vores vej herhjemme.

Den sidste måneds tid har stået i sygdommens tegn her i Valby. Jeg vil tro at de dage, hvor jeg ikke har haft et sygt barn hjemme kan tælles på én hånd.

Den ene sygdomsperiode har nærmest afløst den anden og jeg må ærligt indrømme, at jeg er træt af feber, opkast, lort og snot. Jeg synes lige, at jeg var inde i en god skriveperiode, hvor jeg fik skrevet indlæg dagligt. Mit seneste indlæg er det her, og det er allerede en lille uge siden nu. For så kom sygdommen IGEN og lagde sig som et mørkt bælte over lejligheden.

Louis blev syg med over 40 i feber hele weekenden og han blev så mærket af det, at det krævede en tur på Hvidovre. Lægens dom var dog en slem form for virus, og vi skulle se tiden an. Ak ja. Hele weekenden gik derfor med en varm dreng på min mave, hvor han kunne finde ro.

Mandag forsvandt feberen, men en dreng blev ked og pylret over en fortand, der var ved at bryde ud. #tøsedreng (ej, det mener jeg selvfølgelig ikke).

Tirsdag havde jeg en hyggelig fridag med Louis, hvor vi fik købt græskar, samlet kastanjer ind og havde en hyggelig mor og søn dag. 🙂

And so it begins … Igen.

Onsdag tog vi endnu en fridag og Louis’ farmor kom og hyggede hele dagen. Senere kom Mikkel og farfar også, og den stod på hygge. Over kødgryderne begyndte jeg at få lidt halsbrand, og jeg fik det mere og mere mystisk i kroppen. Jeg spiste ikke så meget, og efter maden måtte jeg lige melde ud, at jeg altså have fået kvalme. Farmor og farfar ender med at køre hjem, og jeg udvikler mig en ordentlig omgang roskildesyge. PYH. Det fortsætter hele natten og morgenen, og jeg er simpelthen helt færdig i min krop.

Det kunne umuligt blive værre, men jeg havde et vigtigt møde i dag, og det blev jeg nødt til at aflyse på grund af ovenstående. Dermed bliver dagen i dag en, som gerne må komme direkte i skraldespanden. Jeg er trist, træt og øm.

Jeg har plantet mig under dynen på sofaen og håber dagen i morgen ser noget lysere ud.

Og kære sygdom, vil du lade os gå fri i et langt stykke tid nu? Please.

Jeg har i øvrigt en masse indlæg, som jeg håber snart at få skrevet færdig til bloggen. Men indtil da må du nøjes med et kedeligt sygdoms indlæg. Jeg håber du bærer over med mig, og ikke mindst hænger ved..

Nu vil jeg slukke igen og grave mig ned.

Godnat…