En mors beretninger #5

Godmorgen lørdag.

Jeg er i gang med at kigge mine gamle indlæg igennem, for at kunne optimere dem og gøre dem mere kvalitative for mig selv, men mest for dig som læser med.

Og så faldt jeg over en gammel kending. Nemlig “en mors beretninger”. Det er immervæk noget tid siden, men det er noget jeg kan se på mine statistikker, at I godt kan lide. Så lad os da vække dem til live igen. 🙂

Hvis du selv har nogle sjove (og pinlige) guldkorn, så skriv dem til mig – så kommer de op her på bloggen. Enten anonymt, eller med dit navn/dit instagram navn etc som kredit. Så FYR LØS.

Imens kan vi klukke lidt over følgende:

Når min lille dreng er forkølet, så hænder det (rimelig ofte), at der sidder sådan en klistret, nogle gange hård, gullig klat indenfor næsebordet. Sådan en der gør, at det kribler i mine fingre. Og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg som mor, bliver nødt til at fjerne den store buller. Den blokerer jo for luftvejen. Det er for hans eget bedste! Så uden at blinke og med tungen lige i munden, fjerner jeg gladeligt den store bussemand. Med fingrene. Jeg kan nærmest finde på, at vise Louis den. “Wauw, se lige en stor, flot bussemand du havde i næsen der. Det var vist godt mor fik fjernet den”.  Jeg når slet ikke at tænke over, om det er klamt eller ej.

Om det er det eneste? Nej da… Læs med her:

Du kan stort set alt som mor. Du kan lave mad, vaske tøj, handle ind, ja næsten også gå på toilettet, mens der er en der kravler rundt på dig. Måske noget tager længere tid, men det kan lade sig gøre.

I forlængelse af ovenstående har du din egen personlige fodlænke på, mens du står og laver mad i køkkenet. For barnet vil gerne være med, så han holder begge arme rundt om dit ben, mens du jonglerer over gryder og pander.

Du finder ofte en brugt sut eller andre af den lilles ejendele i dine lommer.

Når der pludselig opstår stilhed i lejligheden og barnet er hjemme. Du når først at tænke “Ahhh, hvor dejligt! Er han mon faldet i søvn derinde?” Som direkte bliver afløst af alarm i hovedet og at hamrende hjerte. Gad vide hvad han nu laver, siden han er så stille! Det er lige før du vælger at nyde stilheden i lidt længere tid og tage konsekvensen af, hvad barnet nu end måtte have fundet på. Så længe det ikke græder jo!

Du giver dig ekstra tid ude på toilettet, bare for lige at have et par minutter for dig selv. Og kan i øvrigt blive sur på dig selv, hvis du har glemt at medbringe din telefon. Øv!

Du vil stadig gerne bilde dig selv ind, at mode stadig har høj prioritet. Men inderst inde ved du godt, at det aller vigtigste er, at det er nemt at få på og at det er behageligt at have på.

Du har absolut ingen problemer med hverken at gå på toilettet eller gå i bad med åben dør for at kunne snakke med dit barn.

 

God weekend 😉