Til os der er vilde med Instagram

De fleste kan nok nikke genkendende til dette. Det er aften, der er spist aftensmad, ungerne er (endelig) puttet og du kan smide dig på sofaen og nyde lidt alenetid. Uden så meget som at blinke registrerer du, at telefonen allerede er i din hånd og inden du får set dig om, spammer du dit instagram-feed med likes og kommentarer hos profiler, der inspirerer dig.

Jeg har over flere omgange set videoer florere rundt på de sociale medier med parodier af alle os, der af og til går lidt for højt op i at tage fine billeder, som vi kan vise frem på de sociale medier. Og mens jeg ser disse videoer så griner jeg, og synes det er ganske morsomt. Men det får alligevel en masse tanker i gang hos mig. Og det bliver jeg nødt til at få ned på skrift.

Hvorvidt vil jeg virkelig se mit barn igennem en kameralinse flere minutter hver eneste dag, i stedet for at være 100% til stede?! Jeg kan faktisk få en klump i maven, nok fordi den rammer plet.

Det kan give en form for frustration over gerne at ville være i nuet og samtidig forevige det smukke i øjeblikket. Men det burde være muligt at manøvrere i både det virkelige liv og det virtuelle liv på én gang. Men jeg tænker, at det er noget vi alle skal have nogle overvejelser omkring. Hvad tænker i?

Og forresten, hvis nogen af jer i øvrigt har lyst til at følge med på min instagram også, så er den @camillakorsgaaard.