Nytårsforsætter for en (træt) mor

Jeg er begyndt at skrive lidt stikord ned omkring mit næste mandags motivations indlæg. Og i min research faldt jeg over et indlæg om nytårsforsætter hos en (træt) mor. Du kan læse det HER. Jeg må indrømme at jeg sad og grinede, mens jeg læste indlægget. Nok mest fordi jeg kunne genkende mig selv i det, men også fordi at det var sjovt og befriende at læse en andens tanker omkring de her nytårsforsætter (og mest hvor NEDEREN moderskabet af og til kan føles). Jeg har selv følt at mit eget moderskab er mere pisk end gulerod i de perioder, hvor søvnfrarøvelse spiller ind og sparker een godt og grundigt i maven. Der er perioder, hvor jeg både ligner og føler mig som en hængt kat. Som der (selvfølgelig) skal være plads til, og som vi aldrig må underkende. Men min (relativ korte) erfaring siger mig, at det heldigvis ikke er vedvarende. Derfor fik det mig også til at tænke over, at mange af os mødre har en tendens til at “gemme” os bag vores moderskab.

Vi kan tale med passion om vores drømme. Drømme, som vi i samme sætning træder til jorden med sætningen “det kan jeg ikke, for jeg har børn”. Vi kan ikke tage til Sunny Beach og drikke en kæp i øret i 14 dage, vi kan ikke søge en lederstilling i udlandet, vi kan ikke ses med vores veninder fire gange i ugen, eller komme i træningscentret efter arbejde hver anden dag.

Rettelse: Vi vil ikke. For så er vi ikke “gode mødre”. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men nogle gange kan moderskabet fungere som en putteklud for de ting, vi ikke tør at kaste os ud i. Selvfølgelig betyder vores børn alt, men ens drømme kan også inkludere både drøm og børn. Jeg elsker min dreng betingelsesløst og jeg vil aldrig overse hans behov. Men jeg vil også huske mig selv på at tilgodese mine egne behov samtidig.

Indlægget med nytårsforsættet handlede om, hvordan moren blev lettere provokeret af en veninde (uden børn) og hendes nytårsforsæt. Moren mente, at det højeste hun kunne opnå i sit moderskab, var et dagligt bad, drikke mere vand, træne flere gange i ugen. Pakket ind i en god omgang humor og selvironi, og som vi medmødre elsker at læse og anerkende, at det er pissehårdt at være mor, og hvor okay det er at skrue forventningerne helt ned. Og inden indlægget er færdigt når hun at skrive, at heller ikke disse mål kan hun opfylde, men at de bliver erstattet med et punkt om at drikke mere vin.

Jeg synes som sagt at det var et sjovt indlæg, men måske vi også skal huske på, at give os selv et kærligt spark bagi og huske på vores egne behov også 😉