Måske jeg skal lære at drikke kaffe!

Pheew, what a night! igen i nat. Det har stået på i en del dage nu (det føles som flere måneder). Jeg havde egentligt godt set det komme. En lang nat. På trods af min antagelse ? eller måske derfor, tog jeg en lille morfar på sofaen, efter Louis blev puttet inde i soveværelset. Det er bare som om, at det gør mig mere træt. Sådan helt vildt træt. Og det er heller ikke fordi man ligger fuldstændig fantastisk i vores sofa.

Så da jeg endelig rejste mig fra sofaen og fik børstet tænder var jeg usandsynligt træt. Klar til et LANGT stræk, før Louis skulle op igen (som om det nogensinde ville ske. Men man havde vel lov at håbe…). Nå men, hvad der føles som et splitsekund med lukkede øjne, gav Louis sig. Og han er inde i sådan en god periode (not!), hvor han skal rejse sig op af alt. Inklusiv sengen – selvom det er halvt i søvne. Så mig op og lægge ham ned, forsøge at give sut, nusse kinden og dynen på. Så faldt han til ro. yeeees. Hurtig ned at ligge og lukke øjnene. Så begynder det at brumme fra den anden side. Min mand snorker…..

Snorken og rumsteren ligger jeg nu og lytter på, inden Louis giver sig igen… Ak. Denne gang hjælper det ikke at nusse og give sut. Han bliver ked af det. Han kommer hurtigt op og falder til ro, og jeg lægger ham igen i tremmesengen, hvorefter jeg selv lander i min seng. Og så vågnede han igen. Måske 10 sekunder efter jeg ? igen ? var faldet i søvn. Sådan føltes det i hvert fald. Forhel…….!

Op at sidde og ammeammeamme i en halv times tid og så putte baby igen. Troede jeg. Men mit hovede havde knapt rørt hovedpuden før han pænt gjorde opmærksom på, at han altså ikke var tilfreds med at ligge i sengen. Ok, du kommer op… Jeg svøber ham nu ind i dyne og går lidt (meget) rundt med ham. Han falder til ro så snart han ligger i min arm. Men nu gav jeg det lige lidt tid, så han rigtig kunne sove.

Og så blev han lagt. Igen. Og jeg kunne sove.

I en lille halv time inden baby igen meldte sig. Wtf! Klynk og utryghed. Op i min arm igen. Jeg går nu ind og sidder i stuen. Klokken er 3.30 (showet startede klokken (fucking) 23!). Jeg tager min egen dyne på og Louis ligger i sin egen dyne i min arm. Han sover, jeg ligger vågen på sofaen. Jeg opgiver at få sovet foreløbigt. Han ser så fredelig ud, når han ligger hos mig. Så må jeg jo ofre mig…

 

Nåmen, derfor er jeg liiiiidt groggy i dag. Og overvejer om jeg skal have min debut som kaffedrikker. Shit, jeg er træt.

Morlivet på godt og på ondt. Ikke hver dag (og nat!) er en dans på roser. Men jeg ville aldrig være det foruden. Bare man kunne ønske sig en hel nats søvn. God nattesøvn er en luksus, som mange tager for givet. Det vil jeg aldrig gøre mere.